NY IRSK REGERING BYDER VELKOMMEN TIL INTERNATIONALE BESØGENDE VED AT NEDSÆTTE MOMSEN OG AFSKAFFE FLYSKATTEN

Irland er nu blevet endnu mere attraktiv for nordiske turister. Den nyligt valgte irske regering satser kraftigt på turismen i sin økonomiske genoprettelsesplan ved at nedsætte momsen for turister og afskaffe flyskatten. Den nuværende momsprocent på 13,5 % på turistvarer og -ydelser vil blive nedsat til 9 % fra 1. juli 2011, og regeringen planlægger at afskaffe flyskatten på 10 % på alle flyafgange til Den Irske Republik. Nordiske turister kan nu nyde godt af både de nedsatte priser på flybilletter til Irland og de lave priser, når de ankommer. Nordiske flyselskaber har også meddelt, at der vil komme flere afgange til øen i sommeren 2011.

Den irske regering har indset, hvor stor betydning Irlands internationale besøgende har for den økonomiske genoprettelse og for jobskabelsen overalt i landet. Niall Gibbons, direktøren for Tourism Ireland (organisationen, som er ansvarlig for markedsføringen af den irske ø i udlandet), udtaler: ”Momsnedsættelsen på 4,5 % er en kæmpe fordel for virksomheder, der kæmper for at overleve, og det er gode nyheder for de nordiske forbrugere, da det vil betyde lavere priser. Irland er åben for business, og der har aldrig været et bedre tidspunkt for et besøg på øen”.

Irland tilbyder nordiske turister en enestående feriedestination med en lang række indkvarteringsmuligheder af høj kvalitet, bl.a. hoteller, Bed & Breakfast, overnatning uden pension og vandrerhjem, så der er noget for enhver smag og ethvert budget. Overalt er der konkurrencedygtige priser, og der er let adgang til en bred vifte af kulturaktiviteter og events samt sports- og fritidsfaciliteter, herunder golf, lystfiskeri, vandring, cykling og ridning. I 2010 var der ca. 6 mio. turister, der besøgte Irland, og heraf kom 157.000 fra de nordiske lande.

Go Where Ireland Takes You – www.discoverireland.com

Bemærkninger til redaktionen:

  • Tourism Ireland er den organisation, som er ansvarlig for at markedsføre den irske ø i udlandet som en førende feriedestination. Det nordiske hovedkvarter ligger i København
  • Den nye regering i Irland er en Fine Gael/Labour-koalition, som kun er 9 uger gammel. Ændringerne i momsen og flyskatterne er en del af et bredere jobskabelsesinitiativ, som den nye regering har lovet at sætte i værk i løbet af sine første 100 dage ved magten.
  • Der foreslås yderligere fordelagtige tiltag, bl.a. introduktion af en ny Visa Waiver-ordning for personer, der kommer fra fjerne destinationer og er indehavere af et britisk visum.
  • Nordirland har en lokal regering og er politisk en del af Storbritannien.  Der bor ca. 6 mio. mennesker på den irske ø. Over halvdelen af befolkningen er under 30 år.
  • Den irske ø er 486 km lang og 275 km bred, og den er inddelt i 32 counties, hvoraf 26 ligger i Den Irske Republik og 6 i Nordirland.
  • Tourism Irelands hjemmeside er www.discoverireland.com . Den består af 42 forskellige hjemmesider med informationer på 20 forskellige sprog, som dækker alle kontinenterne.

Glenda Reid, Marketing and Publicity

Tel: 45 33 17 72 34

Email: greid@tourismireland.com

| Tourism Ireland - Nordic Headquarters|

|Store Kongensgade 3, 1 tv | DK-1264 Copenhagen K, Denmark|

|T: 45 33 17 72 34|F: 45 33 32 44 01|

| www.discoverireland.com |

Tags:

Om os

“Tourism Ireland markets the Island of Ireland overseas. Perched on the northwest tip of Europe, this is the one place in the world where even time getting lost will be worthwhile... With ancient myths and legends to uncover, amazing landscapes to explore and locals who will be more than happy to reveal our hidden gems, just go where the island of Ireland takes you. Guaranteed, you'll return home with memories that will last a lifetime. This wonderful island is packed with events all year round and boasts stunning landscapes providing the ultimate backdrop to any occasion. If you would like any more information or you are interested in a press trip to Ireland please contact us. http://www.discoverireland.com/dk/

Abonner

Dokumenter og links