Nyheder fra Irland ….. Marts 2010 En kilde til at få inspiration og ideer til at udforske Irland

Wild Wicklow Tours “Verdens bedste” Wild Wicklow Tours, http://wildwicklow.ie/ er blevet valgt som verdens bedste udflugt for turister af Hostelworld.com. Mere end 1 million Hostelworld kunder verden over var med til at stemme. Wild Wicklow Tours, der ejes af Denis and Angela O’Reilly, arrangerer nu på trettende år daglige busture fra Dublin til Wicklow (Se kort). Mere end 25.000 turister tager hvert år med på Wild Wicklow-turen, der som navnet antyder, ikke er en helt almindelig bustur. Gæsterne får fortalt en hel del fakta, der krydres med lidt drama og fantasi samtidig med, at de har det rigtig fornøjeligt. g-hotel i Galway “Har vundet prisen Top Irish Hotel” g-Hotel i Galway, der er tegnet af den irske hattemager Philip Treacy, har opnået en plads som det bedste irske hotel på listen ‘Travel Leisure World’s Best Hotels’. Travel & Leisure og dets website travelandleisure.com har længe været et organ for turistindustrien med verdens største og mest velstående læserskare, når det gælder rejsetidsskrifter. Det er et must for alle moderne rejseentusiaster. For mere information om g-hotel gå ind på theghotel.ie. Galway er et af Irlands mest betagende og smukkeste områder. The Cork international Choral Festival 28. april – 2. maj Cork International Choral Festival, der nu er ved at runde de 56 år, er en irsk festival i verdensklasse, hvor man hvert år i begyndelsen af maj fejrer det ypperste inden for kor- og vokalmusik. Programmet indeholder fornemme nationale og internationale konkurrencer, gallamusik og mere alternative musikformer samt offentlige forestillinger og et uddannelsesprogram. Cork er på Lonely Planets topti-liste over byer, man bør besøge i år 2010 (Se kort). NorthWest 200 Lørdag d. 15. maj Det internationale NorthWest 200, www.northwest200.org rally er Irlands største udendørs sportsbegivenhed. Det tiltrækker mere end 150.000 tilskuere samt de største navne inden for denne sport, bl. a. Michael Rutter, Steve Plater and John McGuinness. Løbet køres hvert år i maj mellem byerne Portrush, Portstewart og Coleraine (Se kort) – et område med en fantastisk skøn natur, hvor man bl.a. finder den berømte Giant’s Causeway. Ruten, der har form som en trekant, er en af verdens hurtigste med tophastigheder på over 320 km/t. Titanic genopleves i Belfast Festival 3. – 11. april Belfast er først og fremmest kendt for at være den by, hvor Titanic (http://www.belfastcity.gov.uk/titanic/ ) blev bygget. Titanic bliver mindet ved denne årlige festival, som fører op til 100-året i 2012 for søsætningen af dette uheldsvangre skib. Dette års begivenhed i april byder bl.a. på rundture, udstillinger, teater og meget andet. (Se kort) Gaelforce Søndag d. 21. august Gaelforce West, www.gaelforceevents.com er inden for sin kategori verdens største oplevelsesløb, der afvikles på en enkelt dag. I 2010 vil begivenheden finde sted søndag den 21. august. Det er et multi-sport oplevelsesløb med cykling, løb, vandring og kajakroning. Den ca. 65 km lange rute strækker sig fra den pragtfulde Glassilaun strand gennem det vestlige Irland til Westport. Der er flere markante forhindringer undervejs, deriblandt Killary Harbour og det berømte hellige bjerg Croagh Patrick. (Se kort) Tourism Ireland inviterer journalister på en rundtur for at vise, hvad Gaelforce kan byde på. For mere information kontakt Don Donoghue på ddonoghue@tourismireland.com Go Where Ireland Takes You –www.discoverireland.com For medieoplysninger kontakt: Linn Brekell, Marketing og PR Tel.: + 45 33 17 72 32, Mobil : + 45 233 622 57 Email: lbrekell@tourismireland.com Don Donoghue Marketing og PR-assistent Tel.: + 45 33 17 72 34, Email: ddonoghue@tourismireland.com Find de laveste priser til Irland på Norwegian.com, Flysas.com, and Cimber.com

Om os

“Tourism Ireland markets the Island of Ireland overseas. Perched on the northwest tip of Europe, this is the one place in the world where even time getting lost will be worthwhile... With ancient myths and legends to uncover, amazing landscapes to explore and locals who will be more than happy to reveal our hidden gems, just go where the island of Ireland takes you. Guaranteed, you'll return home with memories that will last a lifetime. This wonderful island is packed with events all year round and boasts stunning landscapes providing the ultimate backdrop to any occasion. If you would like any more information or you are interested in a press trip to Ireland please contact us. http://www.discoverireland.com/dk/

Abonner

Dokumenter og links