Super Orbit vinder Nordens største test af trampoliner – SP's test viser store forskelle i sikkerhed

Report this content

SP, Sveriges Tekniska Forskningsinstitut, har gennemført Nordens største test af trampoliner.
13 forskellige trampoliner fra det nordiske marked er blevet testet. De fleste af trampolinerne havde mangler, hvad angår sikkerhed og kvalitet. Testvinderen blev trampolinen Super Orbit. 

SP har over en periode på to måneder gennemført Nordens største test af trampoliner. Testen viser, at der er stor forskel på modellerne, hvad angår sikkerhed, kvalitet og opspring.

I trampolinerne fra Biltema, Hudora og Exit Twist opstod der hul i hoppedugen efter opspringsprøve, og fjedrene i trampolinen fra Lycos blev strakt permanent ved samme test.

Flere af trampolinerne i testen udviste desuden sikkerhedsbrister ved kantbeskyttelsen. I følge SP's test blev rammen og fjedrene under kantbeskyttelsen blottet på Jumpking, I-Sport, Lyfco, Biltema, Hudora, Exit Twist, Jysk Stoj og Etan. Formålet med kantbeskyttelsen er at beskytte kroppen ved et fald mod rammen og fjedrene, som er lavet af metal.

Trampolinspecialistens trampolin Super Orbit vandt testen takket være sin høje kvalitet og produktsikkerhed.
– Om foråret og sommeren stilles tusindvis af trampoliner op i haver over hele Danmark. Naturligvis er alle egenskaber hos en trampolin vigtige, men sikkerheden er det, vi ser som højeste prioritet, og vi er meget glade for og stolte over, at vores trampolin Super Orbit blev testvinder. Det, at visse trampoliner desværre udviser alvorlige sikkerhedsbrister, er meget foruroligende, siger Tomas Eskilsson, administrerende direktør for Trampolinspecialisten.

De egenskaber, som testes, er hoppeevne og trampolinens blødhed, kantbeskyttelse og sikkerhedsnet, benfastgørelse og rammekonstruktion samt montering og manual.
– Testen viser, at der stadig er meget at arbejde med på mange trampoliner, først og fremmest hvad angår kantbeskyttelsen. Overordnet set har de dyrere trampoliner en mere stabil ramme, er sikrere og har et blødere opspring sammenlignet med de billigere trampoliner, siger Patrik Spånglund fra SP.

Testen er gennemført af SP med SP's egne metoder og med udgangspunkt i europæiske standarder.
Testen er bestilt af Trampolinspecialisten.

Du kan få yderligere oplysninger om testen og se testen i sin helhed på studsmatta.se eller i bilagene.
Du kan få yderligere oplysninger om sikkerhed for trampoliner her.

Kontaktoplysninger og yderligere information:
Tomas Eskilsson, adm. dir., Trampolinspecialisten, tlf.: +46 (0)70 729 45 85, e-mail: tomas@trampolinspecialisten.se
Billeder til fri offentliggørelse: Olof Mattson, tlf.: +46 (0)70 958 96 31, e-mail: olof.mattson@perspective.se

Trampolinspecialisten er en af Sveriges førende aktører inden for salg af trampoliner. Siden 1993 har familievirksomheden designet og solgt trampoliner med fokus på kvalitet, sikkerhed og kundeglæde. Trampolinspecialisten har kontor og showroom i Täby i Sverige.

Tags:

Citater

Testen viser, at der stadig er meget at arbejde med på mange trampoliner, først og fremmest hvad angår kantbeskyttelsen. Overordnet set har de dyrere trampoliner en mere stabil ramme, er sikrere og har et blødere opspring sammenlignet med de billigere trampoliner
Patrik Spånglund fra SP.