Kommunal børneulykkesforsikring: stor forskel på udløbsdato

Kommunernes kollektive børneulykkesforsikringer er blevet ulovlige, men der er stor forskel på, hvornår forsikringerne udløber. Tryg gør udløbsdatoerne tilgængelige.

Når kommunernes kollektive børneulykkesforsikringer udløber om kort tid, vil mange børn stå uden dækning, hvis de kommer til skade og har brug for behandling. Og det kan betyde store økonomiske byrder for familien.

Derfor bør forældre landet over vurdere behovet for en privat børneulykkesforsikring, når den kommunale forsikring ophører. Men det viser sig, at der er stor forskel på udløbsdatoen.

- Vi har ringet rundt til alle landets kommuner og spurgt dem, hvornår deres børneulykkesforsikring udløber, og hvordan de gør forældrene opmærksomme på ændringerne, og vi har fået meget forskellige svar, siger Lisbeth Kristensen, produuktchef i Tryg.

- I nogle kommuner er børnene allerede nu uden kollektiv forsikring. Andre kommuner har forsikringer, der udløber 1. december i år eller ved årsskiftet, og nogle stopper først i i løbet af 2012, siger Lisbeth Kristensen.

Rundringningen viser også, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne informerer forældrene om forandringerne. Nogle kommuner lader institutionerne underrette forældrene. Andre steder sender kommunen breve til de berørte familier, og nogle kommuner har endnu ikke taget stilling til formidlingen.

Klar besked
Tryg har samlet oplysningerne om alle landets kommuners børneulykkesforsikringer for at give klar besked her og nu om de lokale forhold.

- Interesserede forældre skal blot indtaste deres postnummer, så ved de med det samme, om deres barn er kollektivt dækket af kommunen på nuværende tidspunkt, og hvornår dækningen udløber. Så kan den enkelte forælder bedre vurdere behovet for en privat ulykkesforsikring til familiens børn, forklarer Lisbeth Kristensen.

Oversigten er tilgængelig fra i dag på www.tryg.dk/tjekdinkommune .

Se mere på www.tryg.dk/tjekdinkommune og www.tryg.dk/born eller ring 70 11 20 20
Pressekontakt: Anders Stougaard, 41 86 26 22, anders.stougaard@tryg.dk

 

Om Tryg
Tryg vil opleves som Nordens ledende tryghedsleverandør og arbejder for, at bekymringer ikke skal stå i vejen for vores kunders hverdag. I 2010 sikrede vores godt 4.300 medarbejdere tryghed for over 2,7 millioner privatpersoner og mere end 140.000 virksomheder. Med bruttopræmieindtægter på 19,5 mia. DKK i 2010 er vi det næststørste skadeforsikringsselskab i Norden. I Danmark og Norge er vi henholdsvis den største og tredjestørste aktør, mens vi i Finland og Sverige oplever hastig vækst. I Sverige markedsfører vi os under navnet Moderna. Tryg indgår i C20-indekset på Nasdaq OMX København og er desuden listet som samfundsansvarlig virksomhed på FTSE4Good indekset. Se også www.tryg.com , www.facebook.com/trygdanmark , www.flickr.com/Tryg og www.youtube.com/TrygDanmark

Tags:

Om os

Om Tryg”Det handler om at være tryg”. Som ledende nordisk forsikringskoncern med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige arbejder Tryg for at skabe tryghed og værdi for sine kunder, medarbejdere og aktionærer. I 2013 sikrede Trygs 3.700 medarbejdere tryghed for flere end 2,7 millioner kunder. Tryg er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen, og 60 % af aktierne ejes af TryghedsGruppen smba, der via TrygFonden årligt uddeler omkring 500 mio. DKK til trygheds¬skabende formål.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links