Pressemeddelelse: Voldsom stigning i antallet af vinter-skader

Antallet af vinter-skader er mere end 36 gange større end sidste år. Det viser en ny opgørelse fra Tryg. Den voldsomme stigning vil imidlertid ikke være ensbetydende med dyrere forsikringer.

Den hårde vinter har betydet ekstra travlhed hos forsikringsselskaberne. Tryg har netop opgjort antallet af vinterrelaterede skader på bygninger og ting, og tallene taler deres eget klare sprog: Sammenlignet med sidste år er antallet 36 gange større. Flest skader hos privatkunder Den største stigning ses på antallet af skader hos privatkunder. Her er tallet steget fra 47 skader i perioden 1. december-1. marts (2008/2009) til 1541 skader i samme periode i 2009/2010. Tallene i opgørelsen dækker over skader som følge af tøbrud, snetryk, frost og fygesne på bygninger og ting. Det samlede antal vinter-skader på privat, erhverv og landbrug er i den pågældende periode 2.098 stk. mod i alt 58 skader året forinden. Foruden skaderne på bygninger og ting har der også været en markant stigning på antallet af skader på ulykkesforsikringen og ansvarsforsikringen, fordi mange er kommet til skade i forbindelse med fald på sneglatte fortov mv. Danskerne er fornuftige bilister i vintervejret - Samlet set er det en stigning, der er til at få øje på – både i statistikkerne og ikke mindst i den travlhed, der følger med. Når det er sagt, så har det overrasket os positivt, at antallet af kaskoskader på biler ikke er steget væsentligt. Det vidner om, at danskerne er gode til at køre efter forholdene, når sneen sætter ind, siger koncerndirektør for Skade Birgitte Kartman. Ingen prisstigninger som følge af vinter-skaderne Til trods for den voldsomme stigning i antallet af vinterskader, vil det ikke betyde dyrere forsikringer for kunderne i Tryg: - I vores nuværende prissætning er der taget højde for, at vi kan blive ramt af en voldsom vinter, som vi har set det i år. Vi har med andre ord sparet op til, at kunne dække skaderne ind. Så når vores kunder i løbet af 2010 modtager breve om prisforhøjelser på blandt andet indbo og fritidshus, hænger det ikke sammen med dette års voldsomme vinter. Derimod skyldes dette stigende skadeudgifter i de seneste år og særligt i 2009 som følge af flere indbrud og dyrere indbo, slutter Birgitte Kartman.

Tags:

Om os

Om Tryg”Det handler om at være tryg”. Som ledende nordisk forsikringskoncern med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige arbejder Tryg for at skabe tryghed og værdi for sine kunder, medarbejdere og aktionærer. I 2013 sikrede Trygs 3.700 medarbejdere tryghed for flere end 2,7 millioner kunder. Tryg er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen, og 60 % af aktierne ejes af TryghedsGruppen smba, der via TrygFonden årligt uddeler omkring 500 mio. DKK til trygheds¬skabende formål.

Abonner

Dokumenter og links