Byggebranchen får inspiration fra England

Report this content

VELFAC har i flere år, med stor succes, undervist engelske tegnestuer, ingeniører og entreprenørvirksomheder i vinduesteknologi. Erfaringerne fra England tilpasses nu danske forhold og tilbydes som gratis morgenmøder og in-house træning.

Opdateret viden sikrer de bedste løsninger
”Fremtidens byggeri skal være kendetegnet ved bæredygtige og energirigtige løsninger. Derfor er det vigtigt, at arkitekter, entreprenører og branchefolk hele tiden er opdaterede og kender de mest sikre og energirigtige vinduesløsninger på markedet,” fortæller teknisk rådgiver i VELFAC, Peter Krogh, og fortsætter: 

”Vi vil fremover satse endnu mere på undervisning i vinduesteknologi i Danmark, bl.a. ved at bruge de gode erfaringer fra England.”

Ifølge engelsk lovgivning skal engelske arkitekter efter- og videreuddanne sig for at beholde deres licens. Det sker ud fra en læseplan udviklet af Royal Institute of British Architects, og indebærer 35 timers årlig uddannelse, hvor der bl.a. indgår samarbejde med leverandører som VELFAC.

Tilpasset virksomhedernes travle hverdag
”Tid er altid en afgørende faktor, når det gælder opdatering af viden. Udgangspunktet har derfor været, at vores undervisning skal være let at flette ind i vores kunders travle hverdag. Derfor foregår undervisningen som morgenmøder og in-house træning. Det skal være fleksibelt, hurtigt og brugbart med det samme,” forklarer Peter Krogh.

Undervisningen i vinduesteknologi er gratis, og kan foregå hos virksomhederne eller i et af VELFACs VinduesHuse. Det er op til kunden. Møderne varer 45 minutter og sætter fokus på lovgivningsmæssige krav, energibalance, glasteknologi, solafskærmning, forbedring af U-værdier og meget mere. Undervisningen varetages af teknisk rådgiver i VELFAC, Peter Krogh.

Vil du vide mere? Kontakt VELFAC kundeservice på tlf. 70 110 200, www.VELFAC.dk eller service@VELFAC.dk

Yderligere oplysninger:

International marketingchef Christina Hauberg Rasmussen, cr@velfac.dk / mobil 45 29624091

VELFAC er Danmarks førende designvindue. Læs mere på www.velfac.dk

Tags:

Multimedia

Multimedia