Specialdesignet vindue til ældre parcelhuse

Report this content

Bedre økonomi, mere dagslys og lydisolation var resultatet af vinduesudskiftning

Familien Gottlieb i Skodsborg drømte om at energirenovere deres nye bolig og valgte at udskifte vinduer og døre med VELFACs lavenergiprodukt VELFAC Ribo. VELFAC Ribo vinduet er specielt fremstillet, så det passer til parcelhusets proportioner og arkitektoniske udtryk uden at gå på kompromis med egenskaber og bæredygtighed.

”Vi kan mærke, at vi bedre kan holde på varmen. Tænder vi eksempelvis op i pejsen, bliver hele stuen og køkken-alrummet hurtigt opvarmet. Det blev det ikke før udskiftningen. Desuden oplever vi, at renovering har givet mere fred inden døre, bl.a. fordi vinduerne er lyddæmpende,” fortæller Anne-Cathrine Gottlieb.

Hos familien Gottlieb blev alle vinduer og døre på nær hoveddøren udskiftet:

”Hele huset er nu tidssvarende, og det er nok den største fordel. Vi har fået et fantastisk lys og meget flotte rammer både ude og inde. Vi kan nyde de store vinduespartier og samtidig følge mere med i naturen udenfor,” slutter Anne-Cathrine Gottlieb.

Kvalitet og energi
Ser man på isoleringsværdier, er VELFAC Ribo blandt de bedste på markedet: For en 3-lags standardrude er u-værdien 0,79, og vinduet opfylder dermed de isoleringskrav, man forventer i bygningsreglementet i 2020. Generelt kan man sige, at jo lavere u-værdi des bedre isolering.

Afhængig af opvarmningsform kan en familie i eksempelvis et parcelhus fra 1980’erne på 180 m2 spare mellem 3.000,- og 9.000,- årligt til varme. Samtidig får man bedre indeklima, og husets værdi øges.

www.velfac.dk kan man se, hvor meget man kan spare med energivinduer. 

Yderligere informationer: Christina H. Gemmer, Marketing coordinator. Tel. direct 45 7628 8581

VELFAC er Danmarks førende designvindue. Læs mere på www.velfac.dk

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links