Vælg et vindue, der matcher din stil

Står der renoveringsprojekt på din ønskeliste i år? Så er det vigtigt at vælge de vinduer, der passer til din stil og til indretningen i dit hjem

Dit hjem er måske en smuk, klassisk murermestervilla fra 1920erne, men ufølsomt renoveret i 70erne med store sprosseløse vinduer. Eller måske er både du og dit hjem barn af 70erne og præget af stor individualitet, men med stort behov for opdatering til det 21. århundrede. Før du går i gang med en større ombygning, er det vigtigt, du sætter dig ind i, hvad der passer til netop dit hus.

Der er næppe andre elementer end vinduer og døre, der har større effekt på det samlede visuelle indtryk af boligen. Står man derfor over for at skulle bygge sit hjem om, er det vigtigt, at man vælger en løsning, der matcher den personlige stil og kan holde i mange år, ” siger marketingchef Christina Hauberg Rasmussen, VELFAC.

Kend din stil, husk din boligtype
Vinduets placering, type og stil har enorm effekt på det visuelle indtryk og sladrer i dén grad om, hvem du er. Men for at opnå et godt resultat, skal man huske på, at vinduerne også skal matche boligtypen.

Vores VinduesMestre oplever i stigende grad at komme ud til kunder, der har helt styr på de seneste tendenser inden for boligindretning og design. De ved, hvem de er, og hvilket udtryk de vil opnå. Vi tilbyder vores erfaringer og kan rådgive om, hvad der fungerer i den enkelte bolig. Vi drøfter muligheder med kunden vedrørende design, energi, funktion og materialer, der passer til  bygningstype, ønsker og pengepung,” siger Christina H. Rasmussen.

Din stil, vinduer og boligtype i højere enhed

  • STIL – Romantisk, elegant, forfinet
    Du er til lysekroner og blankpudsede, antikke lysestager. Vælg vinduer, der understøtter den romantiske stil typisk med kalkede mure og hvide vinduer, hvor både karm og sprosse er fint bearbejdet. Passer også godt til patriciervillaer. VELFAC Classic rummer disse elementer.
  • STIL - Robuste klassiske traditioner
    Du er til karlekammerskab og møbler, som har en historie. Dit drømmehus er en klassisk murermestervilla. Vinduesstil: Vælg opsprosninger, der understøtter det robuste og enkle. Del vinduerne i 2/3-punktet, som klassiske dannebrogsvinduer med eller uden sprosser, eller hold vinduespartiet helt enkelt i to sidehængte vinduer uden sprosser. VELFAC Classic rummer disse elementer.
     
  • STIL - Moderne ny-nordisk
    Slip lyset ind og tænk miljø og kvalitet. Du er til naturmaterialer og godt design. Læder, træ, flippet minimalisme. Denne stil matcher et typisk parcelhus, bungalowen og funkisvillaen. Fælles for disse typer er, at de egner sig bedst til enkle, sprosseløse vinduer. Bygningerne sukker efter at lukke lyset ind. Fokus på lysindfald og visuel og fysisk kontakt mellem ude og inde. Med nye energivenlige vinduer som f.eks. VELFAC Ribo, VELFAC 200 og 200 Helo, der også anvendes i 0-energi-, aktiv- og passivhuse, kan man tillade sig at tænke i store vinduesflader uden at gå på kompromis med miljøet.

Mere information på Velfac.dk
Få helt styr på boligtype og vinduesstil
Sådan vælger du farven til dine vinduer med VELFAC colour concept
Vinduer og døre når du skal energirenovere sit hus
Flere gode råd fra specialister om både tekniske, energimæssige og arkitektoniske forhold i
Velfac VinduesHuset i Herlev, Ringkøbing og Horsens

Yderligere oplysninger:

International marketingchef Christina Hauberg Rasmussen, cr@velfac.dk / mobil 45 29624091

VELFAC er Danmarks førende designvindue. Læs mere på www.velfac.dk

Tags:

Kontakter

  • VELFAC

Abonner

Multimedia

Multimedia