Velfac vil være i front på renovering

Det nye Velfac  Ribo vindue er specielt designet til byggerier fra 1960erne og 70erne. Det betyder, at husene kan bevare deres oprindelige udtryk, hvad enten man udskifter enkelte eller alle vinduer.

Mens tømrermestre landet over har langt mellem ordrer på nybyggerier, ser det anderledes ud på renoveringsområdet, hvor især ældre parcelhuse og boligforeninger er med til at skabe omsætning. Årsagen er den enkle, at der i 60érne og 70érne – på blot 20 år, blev opført ikke mindre end 450.000 parcelhuse samt 282.000 etageboliger i Danmark. Et markedssegment, som Velfac nu målrettet satser på.

”Næsten alle nye produkter indenfor energivinduer er rettet mod markedet for nybyg, men den store udfordring er at udvikle energivinduer til renoveringsmarkedet. Den udfordring har vi taget op, ” siger adm. direktør Finn Jespersen, VELFAC.

”Med VELFAC Ribo får man en suveræn energiperformance, en tyverisikring der sætter nye standarder, samt et design, der passer til den tids byggeri, ” fortsætter Finn Jespersen.

Virksomheden har præsenteret det nye VELFAC Ribo vindue for en del tømmermestre rundt omkring i Danmark og fået meget positive meldinger.  Tømmermestrene er godt tilfredse, fordi det nye vindue har en karmstørrelse, der passer ind i de traditionelle og renoveringsmodne byggerier, og desuden fuges på traditionel vis.

Unik energiperformance

Vinduet er blandt de allerbedste på markedet, når det gælder isoleringsværdier. For en 3-lags standardrude er u-værdien 0,79, og vinduet vil dermed opfylde de isoleringskrav, man forventer i bygningsreglementet i 2020.

Sikkerheden er som altid i højsædet hos VELFAC. VELFAC Ribo er udstyret med sikkerhedsbeslag, som gør det særdeles vanskeligt at bryde op. Endvidere er ruden limet fast til rammen, så den ikke er mulig at fjerne udefra.

VELFAC Ribo udføres i 2 typer: som et rent trævindue, og en kombination af træ og aluminium. Der er 10 års garanti på VELFAC Ribo træ/aluminium og 5 år på VELFAC Ribo træ. VELFAC Ribo er DVC-mærket, indeklima mærket og certificeret efter VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser.

Yderligere informationer: Rikke Lildholdt, Marketing manager. mobil 45 2944 6328

VELFAC er Danmarks førende designvindue. Læs mere på www.velfac.dk

Kontakter

  • VELFAC

Abonner

Dokumenter og links