Vitec Software Group AB: SDC vælger PORTMAN fra Vitec

Vitec har indgået aftale med SDC omkring udskiftning af SDCs nuværende porteføljestyringssystem. SDC-bankerne vil derfor tage Vitecs porteføljestyringssystem PORTMAN i brug, suppleret med rådgivningsløsningen COCKPIT. Løsningen vil samlet give lige knap 2.000 rådgivere overblik over slutkunders investeringer, og understøtte SDC-bankernes porteføljestyring og kunderapportering indenfor investeringsområdet.

SDC har vurderet at Vitecs løsninger matcher de behov SDC har til et system, hvorved man kan håndtere forskelligartede aktivtyper, lave løbende rebalanceringer og attraktiv kunderapportering. Et vigtigt parameter i valget er den indbyggede MiFID II-løsning samt TWR beregningsmetoden.

Vitecs produkt PORTMAN baserer sig på en markedskonform platform, med muligheden for at tilføje forskellige moduler i takt med at behov og krav løbende ændrer sig i et dynamisk marked.

  • Vi har valgt PORTMAN fra Vitec, fordi det giver os en omkostningseffektiv, simpel og moderne løsning, fra en stærk nordisk leverandør, udtaler Mikkel Kallerup Olsen, Development Director SDC.
  • Det er med en god blanding af stolthed og ydmyghed at vi har underskrevet denne aftale med SDC. SDC er en strategisk vigtig partner for os, der med et stærkt professionelt fodaftryk i den finansielle branche i Norden matcher Vitecs strategi fuldstændigt, samtidigt har vi i processen oplevet en rigtig god kemi mellem vore virksomheder. Jeg er sikker på at vi i fællesskab kan sikre succes for SDC's kunder i mange år, udtaler Kim Møller Jensen, CEO Vitec Finans & Forsikring i Danmark.

SDC- Powering great banking experiences
SDC er en kundeejet nordisk datacentral, der dagligt servicerer 120 små og store pengeinstitutter fra hele Norden. SDC har dyrket fællesskabet om en nordisk IT-platform i mere end 50 år, og servicerer kunder i Danmark, Norge, Sverige og på Færøerne.

Vitec - To rely on today and tomorrow
Vitec Finans & Forsikring i Danmark er en del af Vitec Software Group. Vitec Finans & Forsikring i Danmark tilbyder løsninger der opfylder alle professionelle krav til portefølje- og risikostyring, treasury og børshandel og de bruges af nogle af de mest succesrige virksomheder i markedet. Vores services dækker alt fra rådgivning og analyse, over integration og implementering til hosting.

For mere information kontakt:

Kim Møller Jensen, CEO Vitec Finans & Forsikring i Danmark, telefon +45 6313 6176
Lars Stenlund, CEO Vitec Software Group, telefon +46 70 659 49 39

Abonner

Multimedia

Multimedia