Aspiro og Telenor lancerer WiMP – Skandinaviens nye musiktjeneste i Sverige

Musiktjenesten WiMP, som allerede roses af artister, kritikere og brugere i Norge og Danmark, kommer nu endelig til Sverige. WiMP sætter musikken i centrum og satser på at være bedst på skandinavisk musik, først med nyheder og brugervenlig. WiMPs ejere Aspiro udvider også det velfungerende samarbejde med Telenor som distributionspartner og foretager en fælles lancering af tjenesten i Sverige.

WiMP differentierer sig fra andre musikstreamingtjenester gennem sin stærke redaktionelle profil, hvor en svensk lokalredaktion vælger ud og anbefaler sange, album og artister samt tilbyder specialversioner og eksklusive sange til sine brugere. Gennem innovative funktioner gør WiMP det nemmere at finde det man søger, og inspirerer til at opdage gamle såvel som nye favoritter. Med WiMP bliver musik sjovt igen!

WiMP er en betalingstjeneste som koster 99 kroner om måneden. Gennem en ren betalingsmodel bidrager WiMP med indtægter til artister, pladeselskaber og rettighedshavere, så en bæredygtig musikindustri forhåbentlig kan genskabes. Derudover sikres det også at WiMPs brugere altid kommer til at have alverdens musik tilgængelig.

Med millioner af sange behøves desuden en stærk redaktionel profil og smarte løsninger, som hjælper brugere med at finde det de søger.

- Vi har i løbet af 2010 kun set begyndelsen til det der bliver fremtidens måde at konsumere musik. Vi tror, at den som effektivt formår at guide og inspirere mennesker i alle disse millioner sange, og som ydermere finder de mest opfindsomme måder at tilbyde merværdi, kommer til at vinde i længden. WiMP er teknisk avanceret, men det er ikke væsentligt – vi fokuserer først og fremmest på musikken, eftersom det er det vores brugere efterspørger, siger Gunnar Sellæg, VD i Aspiro.

Bag WiMP står Aspiro, børsnoteret i Sverige, som leverer musiktjenester via white label og licenseringsmodeller (mere info nedenfor). Disse tjenester findes i Norge, Danmark, Sverige og Portugal, USA og Canada. Aspiro planlægger yderligere lanceringer i løbet af 2011.

Aspiro samarbejder med Telenor som distributionspartner i Sverige, Norge og Danmark. Samarbejdet omfatter blandt andet distribution, markedsføring samt præinstallering af WiMP på mobiltelefoner. Telenors svenske kunder kommer også til at få mulighed for at afprøve tjenesten omkostningsfrit i 60 dage.

- Musik er en vigtigt del af hverdagen, og stadig flere ønsker adgang uafhængigt af tid og rum. Med WiMP forøger vi udbuddet af enkle og fleksible tjenester med udgangspunkt i brugernes behov, siger Georgi Ganev Forretningsområdechef Forbruger, Telenor Sverige

Tilmelding til beta-test af WiMP gøres via wimpmusic.se. Det kræver et svensk telefonnummer. Tjenesten findes i en beta-version indtil videre.

Informationen er i overensstemmelse med loven om børs- og clearingvirksomhed og/eller loven om handel med finansielle instrumenter. Informationen blev frigivet til offentligheden d. 14 februar 2011 klokken 08.30.

For spørgsmål vedr. WiMP, kontakt venligst: Kristin Castillo Eldnes, IR- og Informationschef i Aspiro, +47 908 07 389, kristin.eldnes@aspiro.com eller Thor Martin Jensen, Editorial Manager WiMP, +45 2030 4686, thor.martin.jensen@aspiro.com.

Om Aspiro
Aspiro har en unik position som verdens eneste leverandør af komplette streamingstjenester for tv og musik til partnere, som ønsker at anvende sit eget varemærke på tjenesten. Aspiro har mere end ti års erfaring inden for mobilteknologi og detailhandel i Nordeuropa, og tjenester leveres til partnere over hele verden, eksempelvis Deutsche Telekom, Telefónica, O2, Telenor, 3, TeliaSonera, Tele2, BBC, Aftonbladet, mBlox, TVNorge, Entel og VG. Aspiro er noteret på Nasdaq OMX Nordiske Børs i Stockholm. Salget fra nuværende aktiviteter beløb sig til SEK 249 millioner i 2009, og Aspiro beskæftiger omkring 115 medarbejdere.

Tags:

Om os

WiMP er en musikstreamingtjeneste, der fokuserer på at inspirere brugere til at finde ny musik og gamle favoritter. Med lokale musikredaktører i hvert land leverer WiMP daglige anbefalinger, tips og playlister til enhver lejlighed. Tjenesten er gratis tilgængelig på computere, mens WiMP Premium giver adgang til WiMP på smartphones, tablets og musikafspillere. WiMP er tilgængelig i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Polen. Læs mere og få WiMP gratis på www.wimp.dk

Abonner