COPENHELL og WiMP satser hårdt

Danmarks største metalfestival COPENHELL og streamingtjenesten WiMP har indgået et fast samarbejde, der skal slå metalgenren fast på musikkortet i WiMP og dermed give brugerne nogle fantastiske metalliske musikoplevelser. Både i forbindelse med COPENHELL 2012 og fremadrettet, for den populære københavnske 2-dages metalfestival får nu dens helt egen permanente COPENHELL-side i WiMP. En side, der stiller skarpt på metal og præsenterer genren i alle dens afskygninger, og hvor det er COPENHELL, der baseret på deres solide indsigt i genren udvælger, anbefaler og laver playlister i samarbejde med WiMP.

Sammen vil COPENHHELL og WiMP sikre, at alle metalfans nu omsider får en streamingtjeneste, der også prioriterer metal og giver genren et velfortjent fokus.

" COPENHELL er på få år blevet en central musikbegivenhed for passionerede metalfans i hele Nordeuropa. Vi ser frem til at bringe festivalens mørke, uhøjtidelige og skæve univers ind i WiMP i tæt samarbejde med festivalens metalkyndige ildsjæle, " udtaler Thor Martin Jensen, talsmand for WiMP, om samarbejdet med COPENHELL.

Samarbejdet tager sin start i forbindelse med årets COPENHELL, der løber af stablen den 15. og 16. juni på Refshaleøen. I WiMP vil der være helvedes god warm-up til festivalen i form af playlister, der dykker ned i årets stilsikre COPENHELL metal line-up, hvor navne som Slayer, Marylin Manson, Lamb of God, Killswitch Engage, Mastodon og Meshuggah er at finde på lægter og scener. Ligeledes vil der også komme playlister, der løfter sløret for COPENHELLs egne metalfavoritter. Plus meget andet af ondeste metalskuffe.

Det er med stor glæde at COPENHELL og WiMP har indgået et fast samarbejde om at løfte metallen på streamningsiden. Vi ser WiMP som en meget seriøs spiller, der ikke kun smider en lind strøm af musik ud, men faktisk også ved noget om den. Så at vi kan være med til at bidrage med vores viden og give vores input om metal videre, ser vi meget frem til ,” lyder det fra COPENHELL.

Om WiMP
WiMP er en skandinavisk musikstreamingtjeneste leveret af Aspiro. WiMP er fri for reklame, og er baseret på betaling – for at sikre indtægter også til artister, rettighedshavere og musikselskaber. WiMP lægger vægt på at have en aktiv og lokal musikredaktion som blandt andet producerer anbefalinger og playlister. Det er også et mål at være bedst til dansk musik. WiMP er tilgængelig i forskellige versioner til computer, mobil, tablet og musikafspillere. Læs mere på  www.wimp.dk

Pressekontakt:
Mettelise Larsen // mettelise@promote-it.dk // 2726 2623
Lisbeth Beyer Mogensen // lisbeth@promote-it.dk //2636 1110

Tags:

Om os

WiMP er en musikstreamingtjeneste, der fokuserer på at inspirere brugere til at finde ny musik og gamle favoritter. Med lokale musikredaktører i hvert land leverer WiMP daglige anbefalinger, tips og playlister til enhver lejlighed. Tjenesten er gratis tilgængelig på computere, mens WiMP Premium giver adgang til WiMP på smartphones, tablets og musikafspillere. WiMP er tilgængelig i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Polen. Læs mere og få WiMP gratis på www.wimp.dk

Abonner