WiMP forenkler tilmelding og lancerer Basic-produkt til 49 kr/mnd

Den uafhængige musikktjeneste WiMP tilbyder ubegrænset adgang til over 13 millioner sange på computer og mobile enheder for 99 kroner per måned. I dag lancerer WiMP i tillæg et Basic-produkt til 49 kroner om måneden, til dem som ikke har brug for mobile enheder, men stadig vil have adgang til al musikken. Samtidig lanceres nye genresider til computerversionen og tilmeldingen til WiMP forenkles, hvor alle stadig kan prøve gratis i 30 dage via  wimp.dk .

WiMP har været tilgængelig i Danmark i halvandet år, og findes også i Norge og Sverige, samt i Portugal under et andet varemærke. 49-kronersversionen af WiMP bliver i første omgang kun tilgængelig i Danmark, mens andre markeder evalueres.

«Danmark er foreløbig et underudviklet marked med stort potentiale. Vi tror det er en fordel at tilbyde to prispunkter, og giver derfor vores kunder mulighed for at prøve vores computerversion til en lavere pris, før de bestemmer sig for om de også vil koble på mobile enheder og tage musikken med sig over alt,» siger Thor Martin Jensen, talsperson for WiMP Danmark.

WiMP adskiller sig fra andre musiktjenester med en aktiv og lokal musikredaktion. Samtidig med lanceringen af WiMP Basic lancerer WiMP også en opdatering af computer-versionen, med nye genresider. Den danske redaktion gør det dermed endnu enklere at opdage blandt andet dansk musik, pop, rock, indie, hip hop, metal, jazz, dance, country and blues og børnemusik. På disse sider udvælger og anbefaler redaktionen nye og gamle album, sange, aktuelle artister, playlister og andet materiale.

«WiMP fokuserer på at det skal være enkelt og sjovt at finde både nye og gamle favoritter i vores enorme musikbibliotek. Med genresiderne bliver det lettere både at opdage musik udenfor den genre du måske sædvanligvis lytter til, samt at fordybe sig i ens favoritgenre. Desuden er det vigtigt for WiMP at have en dansk-side, da vi indtil videre har oplevet, at over halvdelen af de mest spillede sange på WiMP er danske. Det er vi rigtigt glade for,» siger Thor Martin Jensen.

WiMP er i hastig vækst og har over 350.000 betalende kunder i fire lande. 

WiMP er en musikstreamingtjeneste ejet og drevet af Aspiro. WiMP blev i juli kåret til verdens bedste musiktjeneste til Meffy Awards i London.

For mere information eller spørgsmål, venligst kontakt: Kristin Castillo Eldnes, IR- og informationschef, kristin.eldnes@aspiro.com , 47 908 07 389, eller Thor Martin Jensen, talsmand for WiMP Danmark, 45 20 30 46 86, thor.martin.jensen@aspiro.com .

Om WiMP
WiMP er en skandinavisk musikstreamingtjeneste leveret af Aspiro. WiMP er fri for reklame, og er baseret på betaling – for at sikre indtægter også til artister, rettighedshavere og musikselskaber. WiMP lægger vægt på at have en aktiv og lokal musikredaktion som blandt andet producerer anbefalinger og playlister. Det er også et mål at være best til dansk musik. WiMP er tilgængelig i forskellige versioner til computer, mobil, tablet og musikafspillere.Læs mere på  www.wimp.dk

Tags:

Om os

WiMP er en musikstreamingtjeneste, der fokuserer på at inspirere brugere til at finde ny musik og gamle favoritter. Med lokale musikredaktører i hvert land leverer WiMP daglige anbefalinger, tips og playlister til enhver lejlighed. Tjenesten er gratis tilgængelig på computere, mens WiMP Premium giver adgang til WiMP på smartphones, tablets og musikafspillere. WiMP er tilgængelig i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Polen. Læs mere og få WiMP gratis på www.wimp.dk

Abonner