WiMP lancerer ny gratis musiktjeneste og sætter lyd til Politiken

Den skandinaviske musiktjeneste WiMP lancerer en helt ny gratis musiktjeneste med en passioneret musikformidling og øget brugeroplevelse som omdrejningspunkt. WiMP indgår samtidig et storstilet redaktionelt samarbejde med Danmarks største betalings-avis Politiken, får et større fokus på dansk musik og endnu flere musikalske anbefalinger, der gør det lettere at opdage ny musik blandt de 18 millioner numre.

»Det har altså aldrig været lettere og sjovere at være musiknørd, end det er nu«, udtaler Thor Martin Jensen fra WiMPs danske musikredaktion.

Det nye WiMP giver brugeren gratis adgang til en helt ny verden af musik, hvor man tages i hånden og guides til nye musikalske oplevelser. Frygten for at gå i stå foran skærmen og ikke vide, hvad man skal høre af de her 18 millioner numre, bliver nemlig elimineret i det nye WiMP, forklarer Thor Martin Jensen.

»Med den nye version af WiMP relancerer vi tjenesten som en inspirerende musikdestination. Fokus er ikke længere kun på at tilbyde adgang til millioner af sange på computer og mobil. Det handler i højere grad om at levere inspiration og oplevelser, der bringer folk tættere på musikken og kunstnerne og gør det nemt at opdage ny musik på tværs af genrer«.

Sammen med WiMPs danske musikredaktion bliver eksterne musikeksperter, dedikerede og toneangivende musikmedier som Politiken, Soundvenue og GAFFA – og også kunstnerne selv – derfor nu en integreret del af tjenesten.

»Som bruger hos WiMP vil man lynhurtigt få anbefalinger til, hvad man skal høre enten fra vores egne redaktører, fra Politikens anmeldere eller fra kunstnere som f.eks. Rasmus Seebach, L.O.C., Xander og DJ Static. Derudover tilbyder vi interviews med de største kunstnere fra ind- og udland, streaming af livekoncerter og anmeldelser fra de bedste musikmedier. Det hele samlet ét sted«, siger Thor Martin Jensen.

Det nye WiMP er et åbent produkt ud fra en overbevisning om, at alle skal have mulighed for at prøve produktet, før de køber den fulde WiMP-oplevelse med adgang til WiMP på alle enheder – hvor som helst og når som helst.

Eksempler på nye funktioner

• WiMP Radio – Med en enkelt klik får du adgang til flere timers musik inden for genrer som pop, rock, 80’er-hits, dance, indie, retro etc.

• Playlistesøgning – Nu bliver det endnu lettere at finde playlister, hvad enten det er til træning, afslapning, fest eller noget helt andet. Der er også mulighed for at ’følge’ playlister fra andre WiMP-brugere.

• Bogmærkefunktion – Med en enkelt klik kan man oprette en genvej til yndlingssider i WiMP. Det kunne f.eks. være til yndlingsbandet, Roskilde Festival, Distortion, Soundvenue, GAFFA eller Politiken.

• Følg venner på Facebook – Er WiMP koblet til Facebook, kan du nu følge med i vennernes sidste WiMP-aktiviteter i dit eget nyhedsfeed.

• WiMP sætter lyd til Politiken – Læs anmeldelser på Politiken.dk, mens du hører musikken direkte på hjemmesiden.

Musikselskaberne udtaler om WiMP

»At udvælge og præsentere musik er en stor opgave. Det handler om kærlighed. WiMP er fyldt med kærlighed – både til deres brugere og til musikken. WiMP dykker dybt ned i arkiverne for at finde skøre, sjove og spændende oplevelser, som ligger og venter på den nysgerrige forbruger – der forventer mere end dagens mest populære sang. At WiMP også præsenterer musikken på en lækker måde er bare endnu en del af den gode oplevelse, der venter«. Søren Krogh Thompson, chef for Playground Music.

»Det er meget svært ikke at være glad for en digital tjeneste som WiMP, der med sit store fokus på brugeroplevelsen, er med til at inspirere musikglade danskere til at opdage ny musik på nye måder. Dermed er WiMP nemlig samtidig med til at modne den spændende digitale virkelighed dansk musik er på vej ind i«. Lasse Lindholm, kommunikationschef i musikselskabernes brancheorganisation, IFPI.

For mere information eller spørgsmål, kontakt venligst:

Kristin Castillo Eldnes, IR- og informationschef, kristin.eldnes@wimpmusic.com, +47 908 07 389, eller Thor Martin Jensen, redaktionschef og talsmand for WiMP Danmark, +45 20 30 4686, thor.martin.jensen@wimpmusic.com

Om WiMP

WiMP er en musikstreamingtjeneste, der fokuserer på at inspirere brugere til at finde ny musik og gamle favoritter. Med lokale musikredaktører i hvert land leverer WiMP daglige anbefalinger, tips og playlister til enhver lejlighed. Tjenesten er gratis tilgængeligt på computere, mens WiMP Premium giver adgang til WiMP på smartphones, tablets og musikafspillere.

Læs mere og få det nye WiMP gratis på www.wimp.dk

Pressekontakt:

Mettelise Larsen // mettelise@promote-it.dk // 2726 2623
Lisbeth Beyer Mogensen // lisbeth@promote-it.dk //2636 1110

Om os

WiMP er en musikstreamingtjeneste, der fokuserer på at inspirere brugere til at finde ny musik og gamle favoritter. Med lokale musikredaktører i hvert land leverer WiMP daglige anbefalinger, tips og playlister til enhver lejlighed. Tjenesten er gratis tilgængelig på computere, mens WiMP Premium giver adgang til WiMP på smartphones, tablets og musikafspillere. WiMP er tilgængelig i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Polen. Læs mere og få WiMP gratis på www.wimp.dk

Multimedia

Multimedia