WiMP til Nokia lanceres i dag

Musiktjenesten WiMP lancerer i dag en ny applikation til Nokia-telefoner. Appen, som er et samarbejde mellem WiMP og Nokia, er udviklet af norske Cutehacks og er i første omgang tilpasset Symbian ^ 3. Den nye applikation kan hentes i Nokias Ovi Butik nu.

Symbian-versionen af WiMP er baseret på Qt-rammeværket og indeholder hele WiMPs musikbibliotek med over ti millioner licenserede sange og hele det redaktionelle indhold med playlister, albumlister og søgning. Til at begynde med fungerer applikationen til nyere Nokia-modeller med operativsystemet Symbian ^ 3 såsom N8, C7, E7 og E6.

”WiMP skal være tilgængelig for kunden hvor som helst og når som helst, og derfor er det naturligt, at vi hele tiden udvider til nye platforme. Nokia er verdens største mobilproducent, og det er helt logisk for os at nå ud til Nokia-brugere. Samtidig udvikler vi også flere nye spændende platforme,« siger WiMP-chef Per Einar Dybvik.

Udviklingen af den nye Nokia-applikationen har stået på siden starten af året.

Nokia er verdens største leverandør af mobiltelefoner, i 2010 blev over 450 millioner enheder solgt, og Nokia omsatte for i overkanten af 40 milliarder Euro i over 160 lande.

WiMP er i stærk vækst og har over 300.000 betalende brugere i fire lande, hvilket er en stigning på 200.000 fra årskiftet. Lige nu er 700.000 norske Canal Digital-kunder i færd med at få adgang til WiMP, efter musiktjenesten er blevet inkluderet i deres tv-abonnement.

For spøgrsmål, vennligst kontakt: Per Einar Dybvik, +47 901 04 317 eller per.einar.dybvik@aspiro.com .

Om WiMP
WiMP er en norsk musikstreamingtjeneste leveret af Aspiro i samarbejde med Telenor. WiMP er fri for reklamer og er baseret på betaling for at sikre indtægter til artister, rettighedshavere og musikselskaber. WiMP lægger vægt på at have en aktiv lokalredaktion, der blant andet kommer med anbefalinger, interviews og playlister. Det er vores mål at være bedst til dansk musik. WiMP er tilgængelig i forskellige versioner til computer og mobil, iPad og netværksradio. Læs mere og find pressemateriale på www.wimp.dk/presse

Tags:

Om os

WiMP er en musikstreamingtjeneste, der fokuserer på at inspirere brugere til at finde ny musik og gamle favoritter. Med lokale musikredaktører i hvert land leverer WiMP daglige anbefalinger, tips og playlister til enhver lejlighed. Tjenesten er gratis tilgængelig på computere, mens WiMP Premium giver adgang til WiMP på smartphones, tablets og musikafspillere. WiMP er tilgængelig i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Polen. Læs mere og få WiMP gratis på www.wimp.dk

Abonner

Dokumenter og links