Aliro tilbyder webbaseret adgangskontrol til mindre og mellemstore virksomheder

Report this content

Aliro, det nye adgangskontrolsystem fra Siemens Security Products, tilbyder en systemarkitektur, der udmærker sig ved en klar opbygning, brugervenlig software og intuitive mobile anvendelser. Takket være det fleksible betjeningskoncept kan systemet styres stort set fra enhver enhed, som er tilsluttet internettet.

Da hver dør har et adgangspunkt, er Aliros arkitektur meget ligetil, hvilket gør det lettere for installatører at projektere systemet og lave et overslag over udgifterne.  Adgangspunkterne kan også anvendes som capture-stationer, hvilket eliminerer behovet for ekstra hardware. Med systemudgifter, der er proportionel med antallet af døre, forbedrer arkitekturen samtidig brugernes indsigt i omkostningerne. Det gør Aliro ideelt for mindre og mellemstore virksomheder såsom butikker, beboelsesejendomme, sundhedscentre og kontorer, der ønsker et ligetil adgangskontrolsystem med nem anvendelse, mulighed for styring af op til 512 døre, 10.000 brugere og 100.000 adgangskort.

Adgangspunkter kan tilsluttes til systemet både via IP-netværket og via konventionelle busforbindelser (RS485). Adgangspunkterne er prækonfigurerede for standardanvendelser og kan anvendes uden ændring. Installatører kan let tilpasse standardkonfigurationen for at opfylde brugerspecifikke krav, hvis der er behov for det.

Aliro anvender MiFare-kortlæsere af den nyeste generation fra Siemens. Kortlæserne har et integreret OLED-display, som viser meldinger og instruktioner baseret på brugeroplysninger, hvilket muliggør direkte interaktion med kortholderen.  Brugergrænsefladen kan fås på elleve europæiske sprog og den er kompatibel med alle almindelige læserteknologier på markedet.  Den udnytter også almindelige funktioner som anti-passback og understøtter lokal integration med indbrudsalarmer.

Softwaren som anvendes af Aliro, er webbaseret. Derfor skal den kun installeres på én pc. Softwaren detekterer automatisk adgangskontrolenhederne i systemet, og hvis installationen er IP-baseret, tildeler softwaren netværksadresserne. Takket være den intuitive brugergrænseflade er konfigurering af softwaren hurtig og let.

Autoriserede brugere kan overvåge og styre Aliro fra et hvilket som helst sted ved hjælp af en standard webbrowser. Dedikerede smartphone-apps er også tilgængelige. Disse mobile apps har en moderne, intuitiv brugergrænseflade og understøtter alle hovedfunktioner såsom overvågning af døre og alarmsystemer, oplåsning af døre samt brugerstyring.

For yderligere information, kontakt venligst: Thomas Risager, Telefon: 46 33 82 00; Mail: thomas.risager@siemens.com

Media

Media