Erfarne film- og forretningsfolk vil gøre nordiske spillefilm til seriøs investeringscase

For første gang i Skandinavien vil en ny investeringsfond gøre det muligt at investere bredt og struktureret i kommercielt succesfulde spillefilm. Målet er at investere i omegnen af DKK100mio. og bag står højt profilerede erhvervsmænd samt en dobbelt Oscar-vinder, der både vil sikre solide afkast samt styrke den nordiske filmbranche gennem stærkere finansierings-muskler.

Pressemeddelelse, Scandinavian Film Funds: Som amerikanske Variety Magazine og de danske branche-medier InsideBusiness og AMwatch har kunnet berette, vil den nystiftede Scandinavian Film Fund 1, der netop er åbnet for investering frem til årets udgang, gøre nordiske spillefilm til en seriøs investeringscase for private og institutionelle investorer. Investeringsfonden bliver den første nogensinde i Skandinavien til finansiering og distribution af kommercielt succesfulde spillefilm, omend konceptet er velafprøvet i udlandet, lyder det fra folkene bag: 

“At investere i én spillefilm er en risikobetonet investering, som kan gå begge veje. Hvis man i stedet strukturerer investeringen med udgangspunkt i klassiske forvaltnings-dyder og spreder risikoen over ca. 50 spillefilm -som er det antal, vi vil investere i og distribuere over de næste fem år- er der et potentielt meget attraktivt afkast i vente for investorer, der er på udkig efter alternative aktivklasser, der er attraktivt prissat”, fortæller erhvervsmanden Christian Bévort, managing partner i Scandinavian Film Funds, der kommer til at stå for forvaltningen af fonden, der regner med at rejse og investere i omegnen af DKK100mio.

Stor interesse fra toneangivende producenter

Med sig har han taget den dobbelt Oscar-vindende producent Kim Magnusson, der står bag en lang række markante danske biografsucceser, og som kreativt ansvarlig vil være med til at udvælge de film, Scandinavian Film Fund 1 investerer i - for at sikre at de valgte investeringer udgøres af kommercielt levedygtige spillefilm:

”Alle i branchen ønsker flere finansieringsmuligheder end det, de statslige film-tilskud og de få aktører på markedet kan levere. Det kan vi nu tilbyde. Derfor er der helt konkret interesse fra flere toneangivende producenter i Danmark, Norge og Sverige for at indgå aftaler med Scandinavian Film Funds allerede i 1. kvartal næste år”, fortæller Kim Magnusson.

Distributører har lavere risiko

Mange investorer leder efter nye alternative investeringer i et marked, hvor både main market og alternative aktiver allerede er højt prissat. Her kan investering i og distribution af spillefilm være et attraktivt supplement til investeringsporteføljen, mener Sune Lind Thomsen, der er forvalterens tredje partner, og som gennem årene har markeret sig som en af Skandinaviens mest erfarne profiler inden for distribution af spillefilm:

”Distributører har solid indtjening samt lav risiko gennem indtægtssikring i hele værdikæden, og markedet er præget af meget få spillere, der kan udfordres med de rette kompetencer samt den fornødne kapital. Vi ved, hvordan man distribuerer spillefilm, så de opnår størst mulig gennemslagskraft, og det kommer investorerne til at drage fordel af”, slutter Sune Lind Thomsen, der tiltræder per 1. januar 2020.

-END- 

FAKTA: Scandinavian Film Fund I

  • Forventet gennemsnitligt nettoafkast på 12-14% årligt
  • Fondens levetid er 8 år, hvoraf investeringsperioden er 5 år
  • Tegningsperiode for investorer løber frem til 31.12.19, hvor der er closing
  • Fondens samlede kapitaltilsagn forventes at udgøre op til DKK 110 mio.
  • Kapitaltilsagn fra investorer er minimum DKK 750.000
  • Hvert projekt finansieres op til 45% via kulturstøtte fra de statslige filminstitutioner i Norden

- Scandinavian Film Funds, 12/11/19

 

KONTAKT: For yderligere information samt forespørgsler om interview bedes kontakt henstillet telefon 20729972 eller nic@rossen.com

Tags:

Om os

Breaking.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia