DigiPlex kan nu tilbyde Microsoft Azure ExpressRoute i Norden

Report this content

Oslo, Norge, 19. august 2019 DigiPlex, som er markedsledende i Norden inden for innovative, bæredygtige og sikre datacentre, offentliggør at de nu kan tilbyde  Microsoft Azure ExpressRoute i Norden. DigiPlex får dermed mulighed for at tilbyde sine nordiske og internationale kunder en direkte og sikker hybrid cloud-adgang via datacenteret i Ulven, Oslo.

Lanceringen af Azure ExpressRoute på datacenteret i Ulven skaber en privat højhastighedsmulighed, der giver kunderne direkte adgang til Microsofts cloud-tjenester og dermed til den næste generation af cloud-opkobling, bedre performance og flere valgmuligheder for opkobling i de hybride cloud-strategier.

Forbindelsen styrker DigiPlex’ position som et af Nordens mest forbundne datacenter-operatører med mange opkoblingsmuligheder for selskabets lokale og internationale kunder. Samarbejdet følger i kølvandet på lanceringen af DigiPlex’ Nordic Connect Platform, der forbinder virksomhedens primære datacentre i Sverige, Norge og Danmark.

Med Azure ExpressRoute vil DigiPlex-kunder, som bruger den private adgang, kunne få hurtigere adgang til markedet og sikre forbindelser. Opkoblingen via Azure ExpressRoute giver i tillæg virksomhederne en række forbedringer, herunder færre driftsrisici, bedre performance, større fleksibilitet og forudsigelige forsinkelser.

”Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder en direkte opkobling til Microsoft Azure ExpressRoute,udtaler CEO Gisle M. Eckhoff, DigiPlex. ”Den digitale infrastruktur udvikler sig fortsat fra at være løsninger i det lokale miljø til at være en kombination af co-location og cloud. For at være på forkant i det digitale transformationskapløb efterspørger de nordiske og internationale virksomheder i stigende grad private og sikre opkoblinger til strategiske cloud-udbydere som fx Microsoft for derigennem at sikre optimal performance og skalerbarhed. Hos DigiPlex er vi dedikeret til at understøtte serviceydelser i særklasse, den bedst mulige opkobling samt løsninger, der understøtter udviklingen inden for nye behov og arbejdsmetoder.

Ross Ortega, Partner PM Manager hos Microsoft Azure Networking, Microsoft Corp udtaler: ”Det er en fornøjelse at kunne udvide vores nuværende samarbejde med DigiPlex og tilføre nye opkoblingsmuligheder i hele Norden. Vi ser frem til at hjælpe DigiPlex's virksomhedskunder med at bruge Microsoft Azure ExpressRoute til deres forretningskritiske arbejdsgange, der kører i Azure.”

DigiPlex er anerkendt over hele verden for sin miljømæssige ansvarlighed, høje standarder og bedste praksis i branchen. Alle DigiPlex’ datacentre bruger kun bæredygtige energikilder, og virksomhedens mest avancerede anlæg er nogle af de grønneste og mest energieffektive datacentre i verden.

DigiPlex designer, bygger og driver bæredygtige og sikre datacentre i Norden med locations i Oslo, Stockholm og København.  DigiPlex er carrier-neutral og tilbyder adgang til alle større Cloud og Netværks Service Providers. DigiPlex’ best-in-class løsninger har den højest mulige tilgængelighed, og både private og offentlige virksomheder og organisationer, inklusive sikkerhedsfølsomme kunder som fx statslige og finansielle institutioner, stoler på DigiPlex’ datacenterløsninger. DigiPlex’s fem datacentre bruger kun 100% bæredygtige energiressourcer, og selskabet har vundet flere priser for deres energieffektive og bæredygtige løsninger. www.digiplex.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder en direkte opkobling til Microsoft Azure ExpressRoute. Den digitale infrastruktur udvikler sig fortsat fra at være løsninger i det lokale miljø til at være en kombination af co-location og cloud. For at være på forkant i det digitale transformationskapløb efterspørger de nordiske og internationale virksomheder i stigende grad private og sikre opkoblinger til strategiske cloud-udbydere som fx Microsoft for derigennem at sikre optimal performance og skalerbarhed. Hos DigiPlex er vi dedikeret til at understøtte serviceydelser i særklasse, den bedst mulige opkobling samt løsninger, der understøtter udviklingen inden for nye behov og arbejdsmetoder.
CEO Gisle M. Eckhoff, DigiPlex
Det er en fornøjelse at kunne udvide vores nuværende samarbejde med DigiPlex og tilføre nye opkoblingsmuligheder i hele Norden. Vi ser frem til at hjælpe DigiPlex's virksomhedskunder med at bruge Microsoft Azure ExpressRoute til deres forretningskritiske arbejdsgange der kører i Azure.
Ross Ortega, Partner PM Manager hos Microsoft Azure Networking, Microsoft Corp.