Macallan destilleri har et spektakulært bølget trætag

Report this content

Macallan destilleri og besøgscenter i Craigellachie, Speyside i Skotland, er et betagende syn. Fem græsbeklædte bakker skjuler destilleriets bølgede tag. Den moderne bygning kombinerer et trætag med glas og stål. Hurtige, lette og miljøvenlige Kerto® LVL-produkter (lamineret finertømmer) blev anvendt som en del af det præfabrikerede tag.

Bygningen omfatter et besøgs- og oplevelsescenter, tre destilleringshuse og et mæskehus med ét fælles tag og glaspartier fra gulv til loft. Dette afspejler Macallan destilleris ønsker, et førsteklasses whiskymærke, hvis produktion af single malt whisky startede i 1824. Målet var et moderne anlæg, som hylder autenticitet og ærlighed.

“Whiskyentusiaster kan få et indblik i, hvordan whiskyen fremstilles, idet produktionsapparatet kan ses gennem de store glaspartier fra besøgsområdet. Arkitekturen hæver de smukke kobberdestillationskolber til noget helt specielt,” siger Toby Jeavons, projektarkitekt hos Rogers Stirk Harbour + Partners, et anerkendt internationalt arkitektfirma, der var ansvarlig for arkitekturen.

De naturlige materialer bidrager til dette.

“Vi ønskede at hylde materialerne i stedet for at skjule tagkonstruktionen med et loft,” fortsætter Jeavons.

Præfabrikeret tagkonstruktion

Taget har en vaflet trækonstruktion, som understøttes af en stålkonstruktion, Trædelene blev fremstillet på Wiehag-fabrikken i Østrig. Limtræsbjælkerne består af Kerto LVL, der er anvendt som vanger på begge sider, og derudover er der benyttet trekantede Kerto LVL-plader som tagplader.

“Kerto LVL er et virkelig godt industrifremstillet træmateriale, fordi du kan have tillid til materialets dimensioner,” siger Johannes Rebhahn, Sales Director International Timber Projects hos Wiehag, der var ansvarlig for tagkonstruktionen.

Det tog kun seks måneder at bygge Macallan destilleri og besøgscenter. Det var en nøje koordineret proces, fordi taget består af ca. 3.600 bjælker og 2.500 tagplader.

“Generelt er offsite-byggeri en virkelig god måde at spare byggetid på. Når præfabrikering såsom skæring af materialer foretages på fabrikken, og samlingerne er designet til at være enkle, bliver arbejdet på byggepladsen nemmere, sikrere og mere omkostningseffektivt,” fortsætter Rebhahn.
 

Få mere at vide om konstruktionen af Macallan destilleris trætag.

Se en Talking Wood-video med diplomingeniør Johannes Rebhahn fra Wiehag, som beskriver fordelene ved konstruktionsdesign med industrifremstillede træprodukter.

Billeder:  https://databank.metsagroup.com/l/X9drC_cX_-TH

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Viivi Kylämä, Marketing Manager, Metsä Wood,
tel. +358 40 820 9850, viivi.kylama@metsagroup.com

Metsä Wood

www.metsawood.dk

Metsä Wood er en af Europas førende producenter af industrifremstillede træprodukter. Det er vores mål at betjene tre segmenter: byggebranchen, industrien og distributionskunder. Vores primære produkter er Kerto® LVL, krydsfiner og andre træprodukter.

I 2019 havde Metsä Wood en omsætning på EUR 0,4 milliarder, og vi har ca. 1.500 medarbejdere. Metsä Wood er en del af Metsä Group.

Følg Metsä Wood: Facebook | LinkedIn | Twitter | Instagram | Pinterest

Abonner

Multimedia

Multimedia