Om os

Danfoss Floor Heating Electrical blev etableret i 2003 da Danfoss købte DEVI A/S - specialisten indenfor elektrisk gulvvarme. Danfoss Floor Heating Electrical er Europas førende producent af intelligente elektriske gulvvarmesystemer og udendørs systemer til is- og snesmeltning - en position der er sikret ved et dedikeret fokus på avancerede og frem for alt brugervenlige systemer, udviklet i verdens største kompetencecenter for gulvvarme. Danfoss Floor Heating Electrical har ca. 500 ansatte medarbejdere, hvoraf ca. 300 arbejder ved vore 2 moderne kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljø-certificerede fabrikker i Vejle (ISO 9001 og 14001, og OHSAS 18001). Vi arbejder i en afslappet, international atmosfære, og mere end 90% af vore produkter eksporteres.