IFS køber Mxi Technologies Ltd.

Den svenske ERP-virksomhed IFS har i dag underskrevet en aftale med ejerne af Mxi Technologies Ltd (”Mxi”) om at købe virksomheden.

Mxi er blandt de førende leverandører af integrerede, intelligente vedligeholdelsløsninger til den globale flyindustri. Virksomhedens produkter består af software, support og services til kommercielle flyselskaber, forsvarsorganisationer, vedligeholdelsentreprenører og OEM-segmentet. Mxi har hovedsæde i Ottawa i Canada og har omkring 265 ansatte.

Mxi’s softwaresuite Maintenix gør det muligt for flyindustriens aktører at udnytte deres aktiver maksimalt med veltilrettelagt vedligehold, herunder bl.a. prediktiv vedligehold. Den globale kundebase omfatter alt fra mindre og mellemstore virksomheder til store globale koncerner med flere tusinde brugere. Kendte brands blandt kunderne er Southwest Airlines, Air France, KLM, Quantas, China Airlines, LATAM, Icelandair, Netjets, Boeing, BAE Systems, Saab, Pratt & Whitney og et antal flyvåben rundt om i verden.

-Med købet af Mxi bliver IFS verdens førende leverandør af vedligeholdsløsninger til fly- og forsvarsindustrien. Vi vil fortsætte med at udvikle og markedsføre Maintenix og IFS Applications til kunder, som ønsker specialiserede løsninger. Vi tror dog samtidig, at en integreret helhedsløsning vil tiltale mange kunder i denne sektor. Med afsæt i Mxi’s dybe branchekendskab kan vi hjælpe nye og eksisterende kunder med at effektivisere deres virksomheder. Opkøbet falder i tråd med vores vækststrategi og målet om at blive verdens førende leverandør af forretningsløsninger til globale kunder i byggebranchen, servicesektoren og produktfokuserede industrier, siger Alastair Sorbie, CEO i IFS.

-Købet er et logisk skridt ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. IFS og Mxi har kompletterende løsninger, som er målrettet kommercielle virksomheder og forsvarsorganisationer i flyindustrien. IFS’ globale virksomhed, innovative kultur og omfattende forretnings- og produktudviklingsressourcer giver Mxi mulighed for at vokse og gennemføre implementeringer i stor skala uden at gå på kompromis med kundeservice og udvikling. Maintenix og Mxi’s voksende kundedatabase vil tilføre yderligere værdi til IFS’ produktportefølje. IFS har i forvejen stærke referencer i fly- og forsvarsindustrien, og de bliver endnu stærkere nu, siger Diogenis Papiomytis, direktør for fly og forsvar i Frost & Sullivan.

Opkøbet forventes afsluttet i løbet af første kvartal 2017.

Anders Lundin , PR Manager, IFS Scandinavia. Telefon: 46 8 58 78 45 00 , press@ifsworld.com

Om IFS

IFS ™ er en førende global leverandør af ERP (Enterprise Ressource Planning), EAM (Enterprise Asset Management) og ESM (Enterprise Service Management) løsninger. IFS, som blev etableret i 1983, giver kunder i prioriterede brancher bedre kontrol over deres virksomhed og hjælper dem med at blive mere fleksible og bedre forberedte på at håndtere markedsudfordringer. IFS beskæftiger 2.800 medarbejdere og understøtter mere end en million brugere på verdensplan via lokale kontorer og et voksende partnernetværk. For mere information se IFSworld.com .

Følg IFS på Twitter: @ifsworld

Læs mere om teknologi, innovation og kreativitet på IFS Blogs: http://blogs.ifsworld.com/

Om Mxi Technologies

Mxi Technologies ligger i Ottawa i Canada. Virksomheden er en førende leverandør af integrerede, intelligente vedligholdsløsninger og service til den globale flyindustri, herunder kommercielle flyselskaber, forsvarsorganisationer, vedligeholdsentreprenører og OEM’s. Softwaresuiten Maintenix gør det muligt for virksomheder i flyindustrien at udnytte deres aktiver maksimalt med standard-, ”lean”- og prediktiv vedligehold. Den globale kundedatabase omfatter alt fra mindre og mellemstore virksomheder til de største globale koncerner med op til 6.000 brugere. Der er flere informationer på www.mxi.com .

Tags:

Om os

IFS™ er en førende, global forretningssystemleverandør, som hjælper virksomheder med at blive mere fleksible. Med omfattende kompetence inden for udvalgte brancher tilbyder IFS et fleksibelt og fuldt integreret forretningssystem (ERP), som omfatter løsninger til vedligehold (EAM) og service. IFS blev grundlagt i 1983 og er en børsnoteret virksomhed (XSTO: IFS) med cirka 2800 ansatte. IFS hjælper mere end 1 million brugere over hele verden via egne kontorer og et voksende partnernetværk. For mere information se IFSworld.com. Følg IFS på Twitter: @ifsworld Læs mere om teknologi, innovation og kreativitet på IFS Blogs: http://blogs.ifsworld.com/

Abonner

Multimedia

Multimedia