Beslag & Metall AB sikrer kvalitetsleverancer med automatiseret afregning.

Hos Beslag & Metall AB i svenske Ekenässjön var pakningen af varer tidligere en flaskehals, men med det nye højteknologiske pakkeanlæg kan virksomheden nu gå den stærke vækstfase, de står overfor, trygt i møde. METTLER TOLEDOs instrumenter har været afgørende for tiltaget, hvor varerne nu pakkes enkelt, smidigt og automatiseret og desuden tilpasses præcist til hver kundes skræddersyede ønsker.  

Lastvogns- og bilindustrien tegner sig halvdelen af den traditionsrige virksomheds kundegrundlag,  hvortil de leverer de både store og små metalkomponenter. Blandt de større komponenter kan nævnes de synlige dele på køretøjerne, såsom dækplader, frontgitre, trappetrin til førerhuse, navkapsler m.m., mens de mindre omfatter karrosseridele, såsom bakker, beslag og forstærkninger. I dag kræver de fleste store industrikunder leverancer af mindre serier og mere skræddersyede forsendelser med tilpassede mængder, så de undgår at bestille for meget og undgår unødvendige lagerbeholdninger.

Kundetilpassede bestillinger

– Industrierne plejede at købe varer i paller. I dag vil de have præcise antal i særligt tilpasset emballage. Det hjælper dem bl.a. med at reducere deres lagerbeholdning, siger Kjell Axelsson, data- og it-ansvarlig i virksomheden. På den baggrund besluttede Beslag & Metall AB sig for at satse stort og ombygge sin pakkeafdeling. – Vi har skabt en helt ny højteknologisk arbejdsplads for pakkeprocedurerne, hvor vi smidigt, hurtigt og præcist kan tilpasse hver enkelt leverance efter kundens ønsker. METTLER TOLEDOs vægte, software og skærme er afgørende komponenter for, at dette kan fungere, siger Kjell Axelsson.

Præcise leverancer med automatisk afregning 
Beslag & Metall har brugt METTLER TOLEDOs vægte, så længe Kjell Axelsson kan huske. Det var derfor naturligt at rådføre sig med dem igen, da det var tid at anskaffe udstyr til det nye pakkeanlæg. Til det formål købte virksomheden flere vægte og tilhørende terminaler af modellen ICS685. Rent praktisk bruges vægtene og deres terminaler til at tælle enhederne i hver pakke, så den indeholder præcist det antal enheder, kunden har bestilt.  Vægten kender detailvægten af hver enhed i bestillingen via programmet DatabICS, siger Kjell Axelsson. Operatøren scanner en stregkode og henter dermed oplysningerne til vægten om detailvægten, samt hvor mange enheder pakken skal indeholde. Hvis pakken indeholder for få enheder, lyser vægtens display rødt. Operatøren fylder enheder på, indtil displayet lyser grønt. Hvis der er for mange enheder, lyser det gult.

Effektive og korrekte leverancer

– Det er en stor effektiviseringsgevinst for os. Vi har kun kørt med dette system et par måneder, men vi har allerede opnået store tidsbesparelser. Operatørerne får mere tid, og hvis der er spidsbelastninger i produktionen, kan vi nemt håndtere dem. Der er mindre stress, og desuden er de nye arbejdspladser rent ergonomisk meget bedre udformet, siger Kjell Axelsson. Endnu en fordel ved det nye system er, at Beslag & Metall AB nu trygt kan regne med, at hver leverance er korrekt. Personalet behøver ikke være urolige over at begå fejl, eftersom pakningen sker ved hjælp af forprogrammerede data. – De store tidsbesparelser på personalesiden vil vise sig at være nyttige fremover. Vi er netop nu inde i en stærk vækstfase, og en af vores største kunder er i færd med at lancere en helt ny serie køretøjer, hvor vi skal være en vigtig leverandør. Virksomheden og dermed personalebehovet vil dermed nok vokse yderligere, siger Kjell Axelsson.

FAKTA OM VIRKSOMHEDENBeslag & Metall AB i Ekenässjön, Sverige er en familievirksomhed i tredje generation. Virksomheden startede i 1938 som bysmed, hvor man bl.a. fremstillede bidsler til landmænd i byen. Det lykkedes efterhånden for stifteren Hugo Karlsson og hans søn Björn at få adgang til forsvaret, og virksomheden voksede hurtigt. I løbet af firserne steg Fittings & Metal forretning med Scania, og produktionen fokuserede primært på dele til bilindustrien. I de senere år har også Volvo været en stor kunde. Virksomheden har i dag 230 ansatte og er den største private arbejdsgiver i Ekenässjön. 

For spørgsmål , kontakt venligst:

Niels Olesen
45 4 327 08 31
niels.olesen@mt.com

METTLER TOLEDO producerer og sælger vægte og vejesystemer, samt analyse- og processinstrumenter til fremstillingsvirksomheder og laboratorier. Koncernen er repræsenteret i 100 lande og har fabrikker 15 steder rundt om i verden, herunder Schweiz, Tyskland, England, USA, Kina og Norge. Koncernen, der har hovedsæde i Schweiz, er noteret på New York Stock Exchange. Samlet set har koncernen ca. 13.100 ansatte og en omsætning i 2014 på ca. 2,5 mia. USD. Mettler Toledo Nordic er en salgs- og serviceorganisation med hovedsæde i Stockholm og kontorer i Oslo og København. I Finland og Balitkum er Mettler Toledo repræsenteret af forhandlere. I Skandinavien har vi ca. 165 medarbejdere med en årlig omsætning på ca. 400 mill. kroner.

Tags:

Om os

METTLER TOLEDO producerer og sælger vægte og vejesystemer, samt analyse- og processinstrumenter til fremstillingsvirksomheder og laboratorier. Koncernen er repræsenteret i 100 lande og har fabrikker 15 steder rundt om i verden, herunder Schweiz, Tyskland, England, USA, Kina og Norge. Koncernen, der har hovedsæde i Schweiz, er noteret på New York Stock Exchange. Samlet set har koncernen ca. 14.200 ansatte og en omsætning i 2016 på ca. 2,508 mia. USD. Mettler Toledo Nordic er en salgs- og serviceorganisation med hovedsæde i Stockholm og kontorer i Oslo og København. I Finland og Balitkum er Mettler Toledo repræsenteret af forhandlere. I Skandinavien har vi ca. 165 medarbejdere med en årlig omsætning på ca. 400 mill. kroner.

Abonner

Multimedia

Multimedia