Contura fastsætter miljøkrav ved vejning af brændende brænde i tunge brændeovne

Med en præcision på fem gram er Contura i stand til at måle, hvor meget lettere brændet i en flere hundrede kilo tung brændeovn bliver i minuttet, når det brænder. Men hvorfor skal man vide dette? Johan Furborg, ingeniør hos Contura i Markaryd, giver os forklaringen.

– Miljøkravene til brændeovnsprodukter er blevet skærpet, og øjnene er rettet mod os. Derfor arbejder vi hårdt på at udvikle vores forbrændingsteknik. Det er et meget vigtigt område at være på forkant af. – METTLER TOLEDOs præcisionsvægte er en vigtig del af vores arbejde med at udvikle brændeovnenes energieffektivitet og miljøhensyn, siger han.

Der er brug for præcise instrumenter

NIBES' fabrik ligger i Markaryd i Småland og fremstiller de brændeovne, der opvarmer tusindvis af boliger – ikke kun i Sverige, men overalt i Europa. Contura er i løbet af kort tid blevet et af de største varemærker inden for brændeovne og skorstene.

Produkterne værdsættes for deres tidløse design, men frem for alt for deres miljøvenlighed og energieffektivitet. I Conturas produktudviklingslaboratorium i Markaryd, arbejder dem med præcise instrumenter , herunder METTLER TOLEDO, der gør det muligt at leve op til de krav, som både kunder og myndigheder stiller til brændeovnene.

Et eksklusivt laboratorium

Den stadige vækst har betydet, at virksomheden bruger masser af tid og ressourcer på forskning og udvikling. En stor del af dette arbejde foregår i Conturas nye laboratorium i Markaryd.

Laboratoriet er meget eksklusivt og er på hele 300 kvadratmeter. Her testes hele tiden nye prototyper inden for brændeovne og skorstene. Der kan tændes op i op til ti brændeovne ad gangen.

– Jeg har nok det sjoveste arbejde i Contura, siger Johan. Jeg får ikke alene mulighed for at udvikle nye prototyper, men også for at teste dem.

Brændeovnen med tilhørende skorsten (ca. 4 m) placeres på en METTLER TOLEDO-vægt KC 600. Vægten tareres, hvorefter der tændes op. Vægten logges under hele fyringen. Dermed ved man, hvor lang tid det tager at brænde en bestemt mængde brænde. Man kan sige, at vægten måler tiden. Vægten sammen med energiværdien og fugtindholdet bidrager til at finde ud af, hvor meget energi der er tilført ved hver ilægning af brænde. Det er en forudsætning for senere at kunne udregne den tilførte effekt samt virkningsgraden.

Tunge brændeovne og let brænde

– Det er lidt komisk at tænke sig, at vi skal bruge en stor stabil vægt, når vi kun behøver at måle de sølle to-tre kilo, brændet vejer, men eftersom brændeovnen kan veje flere hundrede kilo, skal vi bruge en præcisionsvægt med kapacitet til dette. METTLER TOLEDOs vægt gør dette fantastisk godt.

Vægtens totale kapacitet er 600 kg, og den er indstillet med en læsbarhed på ned til 5 gram. Værdierne tikker løbende ind under fyringen. Johan Furborg er imponeret over, at vægten kan følge med i så tætte trin.

– Vægten er en forudsætning for, at vi kan opfylde miljøkravene. METTLER TOLEDO er den førende leverandør, og vi kan altid regne med vægte og displays af høj kvalitet fra dem, siger Johan.  

Forberedt på yderligere vækst

Det nye testlaboratorium er veludstyret og har kapacitet til endnu mere vækst for virksomheden, og Johan tror, at Conturas popularitet vil vokse endnu mere i fremtiden.

– På grund af Conturas markedsførende position har vi også de økonomiske ressourcer til at satse på solide instrumenter. Det gør det sværere for mindre konkurrenter at følge med, siger Johan Furborg.

For spørgsmål , kontakt venligst :

Niels Olesen
45 4 327 08 31
niels.olesen@mt.com

METTLER TOLEDO producerer og sælger vægte og vejesystemer, samt analyse- og processinstrumenter til fremstillingsvirksomheder og laboratorier. Koncernen er repræsenteret i 100 lande og har fabrikker 15 steder rundt om i verden, herunder Schweiz, Tyskland, England, USA, Kina og Norge. Koncernen, der har hovedsæde i Schweiz, er noteret på New York Stock Exchange. Samlet set har koncernen ca. 13.100 ansatte og en omsætning i 2014 på ca. 2,5 mia. USD. Mettler Toledo Nordic er en salgs- og serviceorganisation med hovedsæde i Stockholm og kontorer i Oslo og København. I Finland og Balitkum er Mettler Toledo repræsenteret af forhandlere. I Skandinavien har vi ca. 165 medarbejdere med en årlig omsætning på ca. 400 mill. kroner.

Tags:

Om os

METTLER TOLEDO producerer og sælger vægte og vejesystemer, samt analyse- og processinstrumenter til fremstillingsvirksomheder og laboratorier. Koncernen er repræsenteret i 100 lande og har fabrikker 15 steder rundt om i verden, herunder Schweiz, Tyskland, England, USA, Kina og Norge. Koncernen, der har hovedsæde i Schweiz, er noteret på New York Stock Exchange. Samlet set har koncernen ca. 14.200 ansatte og en omsætning i 2016 på ca. 2,508 mia. USD. Mettler Toledo Nordic er en salgs- og serviceorganisation med hovedsæde i Stockholm og kontorer i Oslo og København. I Finland og Balitkum er Mettler Toledo repræsenteret af forhandlere. I Skandinavien har vi ca. 165 medarbejdere med en årlig omsætning på ca. 400 mill. kroner.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Hurtige fakta

Hvor mange kilo brænde bruges der i den hyggelige brændeovn pr. minut om vinteren? Contura har svaret.
Tweet dette