Parfumeproducent betror sine nye dufte og signaturdufte til METTLER TOLEDO-vægte

Vægtnøjagtighed er nøglen til at styre de mere end 100 trin, der er forbundet med duftudvikling og opsætning af signaturparfumeværksteder hos Bibi Biglers elegante Parfum Bar i Aathal-Seegräben, Schweiz.

– Dufteksperten og parfumedesigneren Bibi Bigler sporer sin kærlighed til duft tilbage til barndommen. Hendes mor kan huske, at hun førte ting op til næsen frem for munden som barn. Denne tiltrækning til dufte førte hende helt naturligt til at studere biologi og videnskaben omkring dufte, hvilket kom hende til gode som ekspert i duftudvikling hos Givaudan Schweiz AG.

Mens hun arbejdede der, blev hun bekendt med  METTLER TOLEDOs vægte . Da tiden var inde til at starte Bibi Biglers Parfum Bar, gav det mening at bruge den moderniserede, men stadig yderst nøjagtige METTLER TOLEDO PB153-S-vægt. "Jeg lærte METTLER TOLEDOs servicepersonale at kende, og da jeg forlod Givaudan, kunne jeg hente vægten. Det er en ældre model, men den fungerer stadig upåklageligt. Jeg kan ikke udføre mit arbejde, hvis jeg ikke er i stand til nøjagtigt at veje råvarer", forklarer Bigler.

Som parfumeproducent udvikler Bigler hvert år adskillige skræddersyede dufte for private kunder. Uanset om duften er bestilt af en virksomhed eller en privatperson, kan det tage op til 200 forsøg at udvikle en enestående duft, idet Bigler tilføjer og udtrækker meget små mængder råmateriale. I alle tilfælde skal vejning have en tolerance på mindst 10 procent for mængder, der starter på blot 3 mikrogram. "Jeg har et meget stort behov for nøjagtighed, hvilket METTLER TOLEDO opfylder", siger hun. "Den er vægtenes Rolls Royce."

Bigler fører protokol over sine forsøg og de endelige formler i en håndskreven notesbog. Hendes mål er at udvikle et produkt, der ikke blot dufter godt, men også udtrykker essensen af enten den individuelle bruger eller butik. En vellykket duft får kunder til at komme tilbage.

Bigler tilbyder også seminarer. Først vejer Bigler visse ingredienser på forhånd. Derefter placerer hun dem på sin sushi-karrusel i sit atelier og giver deltagere mulighed for at vælge og kombinere ingredienser med hendes hjælp.

Indtil videre fortsætter Bigler med at begejstre sine kunder med unikke kundespecificerede dufte og en enestående seminaroplevelse ved hjælp af sin troværdige PB153-S-vægt. Hun kan dog se sig selv opgradere til en nyere METTLER TOLEDO-model i den nærmeste fremtid – måske en model, der kan registrere ingredienstilsætninger, som fx MS204TS-vægten , der i kraft af sin formuleringsapp sørger for nem registrering. "Hvis vægten kan sikre det, hvorfor så ikke?" sagde hun.

For at få indblik i Biglers verden af skræddersyede dufte under et seminar, eller bestille din egen skræddersyede duft eller købe hendes signaturdufte online kan du besøge Bibi Bigler Parfum Bar .

For flere oplysninger om, hvordan METTLER TOLEDOs nøjagtighed kan hjælpe dig med den præcision, du skal bruge til dine kunstneriske eller videnskabelige processer, kan du besøge www.mt.com .

For spørgsmål , kontakt venligst :

Carl-Henrik Edfors
46 8 702 50 42
carl-henrik.edfors@mt.com

METTLER TOLEDO er en førende global producent af præcisionsinstrumenter. Selskabet er verdens største producent og sælger af vejeinstrumenter til brug i laboratorier, industrien og i fødevarebutikker. Selskabet er også blandt de tre bedste aktører på flere tilhørende markeder for analyseinstrumenter og er en førende leverandør af automatiserede kemiske systemer, der anvendes i forbindelse med opdagelse og udvikling af lægemidler og kemiske sammensætninger. Desuden er selskabet verdens største producent og sælger af systemer til metaldetektion, der anvendes inden for produktion og emballering. Yderligere oplysninger om METTLER TOLEDO findes på www.mt.com

Tags:

Om os

METTLER TOLEDO producerer og sælger vægte og vejesystemer, samt analyse- og processinstrumenter til fremstillingsvirksomheder og laboratorier. Koncernen er repræsenteret i 100 lande og har fabrikker 15 steder rundt om i verden, herunder Schweiz, Tyskland, England, USA, Kina og Norge. Koncernen, der har hovedsæde i Schweiz, er noteret på New York Stock Exchange. Samlet set har koncernen ca. 14.200 ansatte og en omsætning i 2016 på ca. 2,508 mia. USD. Mettler Toledo Nordic er en salgs- og serviceorganisation med hovedsæde i Stockholm og kontorer i Oslo og København. I Finland og Balitkum er Mettler Toledo repræsenteret af forhandlere. I Skandinavien har vi ca. 165 medarbejdere med en årlig omsætning på ca. 400 mill. kroner.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links