Hver 2. kender ikke fabrikatet på dækkene

Halvdelen af de danske bilister ved ikke, hvilket firma, der har lavet dækkene på familiens bil. Og næsten halvdelen kender ikke lovens krav om mønsterdybde. Det viser en dugfrisk undersøgelse, som Michelin har foretaget.

Selv om dækkende er til et af bilens mest afgørende sikkerhedselementer, ved danske bilister meget lidt om deres dæk. I en ny undersøgelse, som Michelin har lavet blandt 1 000 respondenter [1] i Danmark svarer mere end hver anden bilist ”Nej” til spørgsmålet: ”Ved du, hvilket fabrikat der er på de dæk, du anvender?”

Bland kvinder svarer næsten to tredjedele, at de ikke kender fabrikanten af bilens dæk. Fire ud af 10 af de mandlige bilister svarer ”nej” på spørgsmålet.

- At have de rigtige dæk på bilen er et af de vigtigste sikkerhedsaspekter under kørslen. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at bilisternes kendskab til deres dækproducent er så begrænset, som vores undersøgelse viser, siger Lotta Wrangle, pressechef, Michelin Nordic.

- Kønsforskellen kan forklares ved, at dækkende stadig i dag er mændenes domæne, hvilket understreges i vores undersøgelse. Her kan vi bl.a. se, at det hovedsageligt er manden, som står for at skifte dæk på familien – f.eks. nu, hvor skiftet til sommerdæk står for døren for mange, tilføjer hun.

Kender ikke loven
I undersøgelsen beder Michelin også bilisterne at angive lovens mindstegrænse for mønsterdybden på sommerdæk.

Og også, når det gælder loven slå den manglende viden om dækkende og deres betydning for sikkerheden på vejene tydeligt igennem i undersøgelsen.

Således ved kun godt 55 pct. af de adspurgte, at et sommerdæk ifølge loven mindst skal have en mønsterdybde på 1,6 mm. Igen er mændene de mest vidende, når det kommer til dækkene. 67 pct. af mændene angiver korrekt mønsterdybde. Det præsterer kun 37 pct. af kvinderne.


[1] Michelins undersøgelse er foretaget af PFM Research på vegne af Michelin den første uge i april 2013. Her medvirker 1 000 danskere med svar på spørgsmål om deres dæk og dækvaner.

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com

Om Michelin
Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varer og mennesker mobilitet ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle typer af køretøjer, f.eks. biler, cykler, entreprenørmaskiner, fly, jorbrugsudstyr, lastvogne, motorcykler og den amerikanske rumfærge. Michelin udgiver også vejkort, rejse-, restaurant- og hotelguider samt tilbyder elektroniske rejsetjenester på viamichelin.com. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig. Michelin driver virksomhed i mere end 170 lande med 113.400 ansatte, heraf cirka 300 i Norden. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk.

Tags:

Om os

Michelin er en førende dækproducent engageret i at bidrage til at forbedre bæredygtige transporter af varer og mennesker gennem fremstilling, distribution og markedsføring af dæk til alle typer køretøjer. Michelin tilbyder også innovative virksomhedsløsninger og digitale rejsetjenester samt udgiver rejse-, hotel- og restaurantguider og vejkort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 112.300 medarbejdere, heraf ca. 300 i Norden, og 68 produktionsanlæg i 17 lande. Virksomhedens teknologicenter for forskning og udvikling har aktiviteter i Europa, Nordamerika og Asien. Hvis du vil have mere information, kan du gå ind på vores hjemmeside www.michelin.com eller www.michelin.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Citater

At have de rigtige dæk på bilen er et af de vigtigste sikkerhedsaspekter under kørslen. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at bilisternes kendskab til deres dækproducent er så begrænset, som vores undersøgelse viser
Lotta Wrangle, pressechef, Michelin Nordic