Michelin lancerer fem nye dimensioner i MICHELIN X Multi serien

Lastvognsdækkene Michelin X Multi Z og X Multi D, som blev introduceret i 2013 og 2014 til lastvogne op til 16 ton, er blevet udvidet med fem nye dimensioner. Michelins komplette dækserie findes således nu i 14 forskellige størrelser. En uafhængig undersøgelse viser samtidig, at Michelins dækserie bevarer sine gode egenskaber, selv når dækkene er slidt.

I 2015 fås Michelin X Multi Z (til alle aksler) og Michelin X Multi D (til trækaksler) i syv dimensioner, i alt 14 forskellige dæk:
-       215/75 R 17.5
-       225/75 R 17.5
-       235/75 R 17.5
-       245/70 R 17.5
-       245/70 R 19.5
-       265/70 R 19.5
-       285/70 R 19.5

Sikkerheden bekræftes af den uafhængige organisation TÜV SÜD
Samtidig med at dækserierne Michelin X Multi Z og X Multi D udvides betydeligt, afslører Michelin resultatet af en sammenlignende test, som er lavet af den uafhængige organisation TÜV SÜD. Testene, som blev gennemført i december 2014, viser, at Michelin X Multi Z og X Multi D udmærker sig i forhold til konkurrenterne med en bremselængde, der i gennemsnit er 13 meter kortere på våd og glat vejbane, når dækkene er to tredjedele slidt.

Som følge af introduktionen af EU's mærkning af dæk sidste kvartal 2012 er der objektiv information til rådighed om dækkens præstationer på tre områder: energieffektivitet, bremselængder på våde veje samt støjniveau. Testene udføres kun for nye dæk. Selv om de største dækmærker får samme resultater ved opbremsning på våd vej, når dækkene er nye, viser resultatet fra undersøgelsen gennemført af TÜV SÜD, at dækkene på ingen måde er lige gode, når de er slidt.

Michelin, hvis højeste prioritet er kundernes sikkerhed, har nu fået bekræftet dækkenes evne til at bevare deres præstationer over tid - selv i vådt og glat føre.

Andre fordele med Michelins teknologi
Dækserien Michelin X Multi tilbyder brugerne af mindre lastvogne både sikkerhed og forbedret økonomi. Dækserien kan fås som originalmontering på nye lastvogne og som udskiftningsdæk til brugte lastvogne. Markedet for nye lastvogne er 50.000 til 70.000 køretøjer pr. år i Europa. Flåden af mindre lastvogne i Europa anslås til cirka en million køretøjer.

Fordelene ved Michelin X Multi er:
-         At de er alsidige på alle veje og i al slags vejr
-         At det er nemt at bruge samme dæk året rundt, eftersom serien er godkendt til vinterbrug, hvilket fremgår af 3PMSF-mærkningen på dæksiden
-         At de opfylder miljøkravene til kontrol af brændstofforbruget og til at mindske støjniveauet. Den eksterne støj fra Michelin X Multi er 5 dB lavere end gennemsnittet for konkurrenterne. En reduktion på 3 dB halverer støjniveauet!
-         At de optimerer de samlede omkostninger for transportvirksomhederne

Dækserien Michelin X Multi opfylder komplekse krav
Dækserien Michelin X Multi henvender sig primært til brugere, hvor transport ikke er deres hovederhverv, men en forlængelse af hovederhvervet, og i mange tilfælde er det virksomheder med kun et køretøj, der leverer på mange forskellige slags veje, inklusive kørsel i by- og forstadsområder.

Disse brugere kræver meget af deres dæk, og ofte vurderes dækkene efter, hvor mange år de kan bruges, og om de kan sikre deres behov. Brugerne har også brug for sikkerheden i form af den viden og ekspertise, som et kvalitetsdæk kan tilbyde.

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com

Michelin arbejder målrettet for at forbedre bæredygtig mobilitet for gods og mennesker ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle former for køretøjer. Michelin tilbyder også innovative B2B-tjenester, digitale services og udgiver rejseguides, hotel- og restaurantguides, vejkort og geografiske kort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand, Frankrig. Selskabet har 112.300 ansatte i 170 lande og har 68 produktionsanlæg i 17 lande. Dertil kommer Michelins teknologicentre i Europa, Nordamerika og Asien, hvor forskning og udvikling sker. Se mere på www.michelin.com eller www.michelin.dk

Tags:

Om os

Michelin er en førende dækproducent engageret i at bidrage til at forbedre bæredygtige transporter af varer og mennesker gennem fremstilling, distribution og markedsføring af dæk til alle typer køretøjer. Michelin tilbyder også innovative virksomhedsløsninger og digitale rejsetjenester samt udgiver rejse-, hotel- og restaurantguider og vejkort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 112.300 medarbejdere, heraf ca. 300 i Norden, og 68 produktionsanlæg i 17 lande. Virksomhedens teknologicenter for forskning og udvikling har aktiviteter i Europa, Nordamerika og Asien. Hvis du vil have mere information, kan du gå ind på vores hjemmeside www.michelin.com eller www.michelin.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia