MICHELIN X-STRADDLE 2 øger produktiviteten i havne

Havneterminalerne er på mange måder kernen i den globale økonomi. Rent faktisk passerer 68 procent af verdenshandlen gennem vores havne. Og trods den økonomiske krise er handlen gennem havne vokset støt. Med det nye MICHELIN X-STRADDLE 2 til portaltrucks øges potentialet for terminal-operatørernes produktivitet med mere end 30 procent.

Det skønnes, at varetransport med containere på fragtskibe står for to tredjedele af den globale verdenshandel. Den totale værdi af varer, som fragtes globalt i verdens 17 millioner containere, beløber sig til mere end 23 billioner kroner Med det nye MICHELIN X-STRADDLE 2 udviklet til såkaldte portaltrucks med dobbelt spreder øges potentialet for terminaloperatørernes produktivitet med mere end 30 procent.

- Efterspørgslen efter portaltrucks, som kan bære to containere samtidig, er blevet stadig større. Michelin er først ude med fremstillingen af dæk, som egner sig til portaltrucks med både enkelt og dobbelt spreder. Det nye MICHELIN X-STRADDLE 2 giver terminaloperatørerne øget produktivitet uden at give afkald på hverken sikkerheden eller holdbarhed for dækkene, siger Torbjörn Larsson, teknisk ekspert for industridæk hos Michelin i Norden.

Sammenlignet med sin forgænger er MICHELIN X-STRADDLE 2 forbedret på fem områder:

  • Øget sikkerhed - Takket være dækkets forstærkede sider og et nyt design af slidbanen er MICHELIN X-STRADDLE 2 mere modstandsdygtigt over for skader og sikrere for maskinførerne. Smallere mønsterspor mindsker risikoen for, at genstande sætter sig fast i slidbanen. Dækket har en 10 procent større kontaktflade, hvilket forbedrer grebet og øger stabiliteten. Dækket er tillige lettere at montere og afmontere i forbindelse med vedligeholdelse eller ved driftsændringer.
  • Øget produktivitet - Sammenlignet med sin forgænger har MICHELIN X-STRADDLE 2 en 17 procent større hastighedskapacitet (fra 30 til 35 km/t). Samtidig er det nye dæks lastekapacitet øget med 7 procent fra 14 til 15 ton pr. dæk. Den kombinerede effekt af disse forbedringer kan øge produktiviteten med mere end 30 procent.
  • Øget holdbarhed - MICHELIN X-STRADDLE 2 holder betydeligt længere takket være et nyt slidbanemønster og en ny karkasse. Dækket har desuden et optimeret kølesystem på både slidbane og dækside. Den nye slidbane indeholder 4 procent mere gummi, hvilket forlænger levetiden med op til 15 procent. Dette gør de samlede produktionsomkostninger betydeligt lavere, både for dæk og maskiner.
  • Øget komfort - Den nye slidbane reducerer også vibrationer, hvilket øger komforten for førerne og på den måde bidrager til et sikrere arbejdsmiljø.
  • Forbedrede miljøpræstationer - Ud over sin øgede holdbarhed fremstilles MICHELIN X-STRADDLE 2 på ISO 14001-certificerede anlæg, hvor miljøpåvirkningen mindsket med 16 procent siden 2005. Dækket kan desuden repareres, og der anvendes en mindre mængde råmaterialer ved fremstillingen.

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com

Om Michelin
Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varer og mennesker mobilitet ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle typer af køretøjer, f.eks. biler, cykler, entreprenørmaskiner, fly, jorbrugsudstyr, lastvogne, motorcykler og den amerikanske rumfærge. Michelin udgiver også vejkort, rejse-, restaurant- og hotelguider samt tilbyder elektroniske rejsetjenester på viamichelin.com. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig. Michelin driver virksomhed i mere end 170 lande med 113.400 ansatte, heraf cirka 300 i Norden. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk.

Tags:

Om os

Michelin er en førende dækproducent engageret i at bidrage til at forbedre bæredygtige transporter af varer og mennesker gennem fremstilling, distribution og markedsføring af dæk til alle typer køretøjer. Michelin tilbyder også innovative virksomhedsløsninger og digitale rejsetjenester samt udgiver rejse-, hotel- og restaurantguider og vejkort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 112.300 medarbejdere, heraf ca. 300 i Norden, og 68 produktionsanlæg i 17 lande. Virksomhedens teknologicenter for forskning og udvikling har aktiviteter i Europa, Nordamerika og Asien. Hvis du vil have mere information, kan du gå ind på vores hjemmeside www.michelin.com eller www.michelin.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

Efterspørgslen efter portaltrucks, som kan bære to containere samtidig, er blevet stadig større. Michelin er først ude med fremstillingen af dæk, som egner sig til portaltrucks med både enkelt og dobbelt spreder. Det nye MICHELIN X-STRADDLE 2 giver terminaloperatørerne øget produktivitet uden at give afkald på hverken sikkerheden eller holdbarhed for dækkene
Torbjörn Larsson, teknisk ekspert for industridæk hos Michelin i Norden