Michelins dækrevolution fås nu i Danmark

Michelins meget omtalte, nye CrossClimate-dæk er landet i Danmark. Dermed kan bilister bestille det nye sommerdæk, der forener sommer- og vinterteknologi i ét og samme dæk, i dækcentre og hos bilforhandlere landet over.

I marts brugte Michelin årets bilsalon i Genève til at præsentere intet mindre end en verdensnyhed. Nemlig et sommerdæk, der forener fordelene ved sommer- og vinterdæk i ét og samme dæk. Michelin CrossClimate, som det innovative og meget roste dæk hedder, er nu landet på det danske marked.

Fra og med maj kan danske bilister købe dækket hos dækcentre og bilforhandlere. Michelin CrossClimate giver dermed de ca. 15 pct. af bilisterne[1], som kører på samme dæk året rundt, et bedre og mere sikkert alternativ.

- Det nye ved Michelin CrossClimate er, at det er et sommerdæk, som naturligvis fungerer optimalt om sommeren, men som samtidig har bemærkelsesværdigt, gode egenskaber om vinteren. Dermed har vi skabt et dæk, som passer perfekt til de ca. 345.000 danske biler, der ellers enten kører på samme dæk hele året eller vælger helårsdæk, siger Peter Qvist, nordisk salgschef hos Michelin.

Fine anmeldelser
Det lyder forjættende med et sommerdæk, der også giver solidt vejgreb på sne og i den danske vinter. Men Michelin CrossClimate opfylder som det første sommerdæk kriterierne for at få vintermærkningen, 3PMSF.

Også det anerkendte, uafhængige tyske testinstitut TÜV, som har testet dækket, fremhæver dets egenskaber om vinteren som rigtig gode. De grundige tests viser bl.a., at Michelin CrossClimate bremser lige så godt som et sommerdæk på våd vej om sommeren og er på niveau med gode sommerdæk, når det kommer til opbremsning på tør vej. TÜV’s test viste også, at dækket faktisk matcher et vinterdæk, når det handler om fremkommelighed og sikkerhed på snedækket vej.

Se mere på www.crossclimate.michelin.co.uk/media-gallery/tuv-independant-test.html.

TÜV’s testresultater fik i marts FDM Motor til at konkludere, at ”CrossClimate ligner et dæk, der nærmest passer perfekt til danske kørselsforhold.”

Michelin CrossClimate supplerer Michelins eksisterende udvalg af sommer- og vinterdæk. Dækket findes fra start i 23 forskellige størrelser fra 15-17 tommer. Michelin forventer at introducere nye størrelser i 2016.

CrossClimate viderefører Michelins kvaliteter som høj holdbarhed og energieffektivitet samt god komfort. Michelins ambition er konstant at forbedre dækkenes præstationer og sikkerhed, uden at gå på kompromis med nogen af disse egenskaber. Ambitionen er sammenfattet i strategien ’Michelin Total Performance’.

Mere om Michelin CrossClimate eller Michelin/CrossClimatePress


[1] Dæktælling af personbiler foretaget af Dækimportørforeningen 2010-2015. For hver tælling: 2.000-6.000 personbiler i cirka 30 byer i Danmark.

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com

Michelin arbejder målrettet for at forbedre bæredygtig mobilitet for gods og mennesker ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle former for køretøjer. Michelin tilbyder også innovative B2B-tjenester, digitale services og udgiver rejseguides, hotel- og restaurantguides, vejkort og geografiske kort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand, Frankrig. Selskabet har 112.300 ansatte i 170 lande og har 68 produktionsanlæg i 17 lande. Dertil kommer Michelins teknologicentre i Europa, Nordamerika og Asien, hvor forskning og udvikling sker. Se mere på www.michelin.com eller www.michelin.dk

Tags:

Om os

Michelin er en førende dækproducent engageret i at bidrage til at forbedre bæredygtige transporter af varer og mennesker gennem fremstilling, distribution og markedsføring af dæk til alle typer køretøjer. Michelin tilbyder også innovative virksomhedsløsninger og digitale rejsetjenester samt udgiver rejse-, hotel- og restaurantguider og vejkort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 112.300 medarbejdere, heraf ca. 300 i Norden, og 68 produktionsanlæg i 17 lande. Virksomhedens teknologicenter for forskning og udvikling har aktiviteter i Europa, Nordamerika og Asien. Hvis du vil have mere information, kan du gå ind på vores hjemmeside www.michelin.com eller www.michelin.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

Det nye ved Michelin CrossClimate er, at det er et sommerdæk, som naturligvis fungerer optimalt om sommeren, men som samtidig har bemærkelsesværdigt, gode egenskaber om vinteren. Dermed har vi skabt et dæk, som passer perfekt til de ca. 345.000 danske biler, der ellers enten kører på samme dæk hele året eller vælger helårsdæk
Peter Qvist, nordisk salgschef hos Michelin