Danske PayPal-brugere kan nu få refunderet deres returporto

KØBENHAVN – dansk e-handel vokser stødt, og butikkerne tilbyder et stigende antal tjenester for at gøre det nemmere at handle på nettet. En af disse tjenester er gratis returfragt, og en nylig undersøgelse viser, at hele 45 procent af de danske forbrugere opfatter det som “en nødvendighed” for at handle. PayPal tilbyder derfor nu, at de danske kunder kan få refunderet deres returporto. Den nye tjeneste giver kunderne større tryghed og kan få dem til at prøve nye webbutikker og varekategorier, når de handler på nettet.

Tilbagebetaling af returporto er allerede blevet tilbudt i Sverige i 2014 og har vist sig at være en stor succes. Antallet af tilmeldte brugere har virkelig oversteget forventningerne. Behovet for en sådan tjeneste har fået PayPal til at udbyde den i Danmark og Norge og til at forlænge den i Sverige.

– Ud over at behandle betalinger tilbyder PayPal et antal tjenester, som gør det nemmere at handle og mere praktisk for både kunder og webbutikker. Derfor føles det også godt at kunne tilbyde andre måder at få vores brugere til at føle sig mere trygge, når de handler på nettet. Via tjenesten Tilbagebetaling af returporto tilbyder PayPal, at kunderne kan få refunderet deres returporto, hvis de vælger at sende en vare retur, uanset hvorfor varen sendes retur, eller hvor den blev købt. Vi håber på, at det kan gøre beslutningen om at handle på nettet nemmere, siger Mårten Barkman, administrerende direktør for PayPal i Skandinavien.

Ifølge en undersøgelse, som blev udført af IPSOS på vegne af PayPal*, beskriver 45 procent af de danske internetkunder gratis fragt som “en nødvendighed”, hvis de skal handle i en webbutik. Gratis returfragt er et effektivt værktøj for at gøre det mere attraktivt at handle på nettet.

– Gratis returfragt tilbydes af flere og flere danske webbutikker. Det gør det nemmere for kunderne at beslutte, om de vil købe en vare eller ej, når de handler på nettet. Det er ofte for dyrt for mindre webbutikker at tilbyde gratis returfragt. Vi er glade for at kunne hjælpe alle webbutikker, uanset størrelse, så de kan tilbyde gratis returfragt, hvis de ikke allerede tilbyder det, fortsætter Barkman.

Det er gratis at tilmelde sig tjenesten Tilbagebetaling af returporto, og når man har tilmeldt sig, kan de PayPal- brugere, der bor i Danmark, få refunderet deres returporto, hvis de sender en vare retur til en webbutik. Du kan få mere at vide om tilbagebetaling af returporto, de vilkår, der gælder, og oprette en PayPal-konto på https://www.paypal.dk/retur/ .

*Ipsos har på vegne af PayPal interviewet et repræsentativt udsnit på cirka 800 (i alt 17.519) voksne over 18 år, som ejer og/eller bruger en enhed med internetforbindelse**, i hvert af følgende 22 lande: Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Schweiz, Italien, Spanien, Nederlandene, Sverige, Norge, Danmark, Polen, Tyrkiet, Rusland, Israel, Forenede Arabiske Emirater, USA, Canada, Brasilien, Mexico, Kina, Australien. Interviewene blev udført på nettet mellem den 9. september og den 3. november 2014. I Tyskland blev de udført mellem den 16. september og den 3. oktober 2014 blandt et udsnit på 800 personer. Dataene er blevet vægtet mod kendte forekomster af internetkunder i syv lande.

**Stationær computer, bærbar computer, notebook, tablet, mobiltelefon, smartphone, PDA, elektronisk kalender, PDA med stemme- og datafunktioner, spillekonsoller med internetadgang (f.eks. Wii).

För mer information, vänligen kontakta

Robin Goncalves, presskontakt för PayPal i Skandinavien
Tel: +46733713610
Mail: robin.goncalves@grayling.com

Om PayPal

Hos PayPal drejer det sig om mennesker. PayPal blev grundlagt i 1998, og vi bliver ved med at være blandt de førende inden for udvikling af digitale betalingsløsninger. Vi behandler næsten 11,5 millioner betalinger for vores kunder pr. dag. Vi giver mennesker bedre måder at betale og tage imod betaling på, og vi giver dem mulighed for at betale uden at dele deres betalingsoplysninger med andre. Vores brugere vælger selv, om de vil betale med betalingskort eller PayPal-saldo. Vi har med vores 162 millioner aktive konti skabt et åbent og sikkert betalingsmiljø, så både privatpersoner og virksomheder kan handle sikkert med hinanden på nettet, i butikker og på mobilenheder. PayPal er en global betalingsplatform, som er tilgængelig på 203 markeder, og som gør det muligt for vores brugere at tage imod betaling i mere end 100 forskellige valutaer, overføre penge til deres bankkonto i mere end 57 forskellige valutaer og have en saldo på deres PayPal-konto i mere end 26 forskellige valutaer. PayPal er en eBay Inc.-virksomhed (Nasdaq: EBAY). I september 2014 præsenterede eBay Inc., at eBay og PayPal vil blive opdelt i to uafhængige aktieselskaber i 2015. Du kan finde flere oplysninger om PayPal på www.paypal.com og  www.paypal-media.com . Du kan finde flere oplysninger om den planlagte opdeling af eBay og PayPal på update.ebayinc.com.

Abonner

Multimedia

Multimedia