Organisation og ledelse for AarhusKarlshamn AB fastlagt
Integrationsarbejdet mellem de to tidligere konkurrenter Aarhus United og Karlshamns AB begynder nu at accelerere, efter at det nye selskab AarhusKarlshamn AB blev etableret ved månedsskiftet. I de seneste måneder har selskabets ledelsesgrupper arbejdet intensivt for at kunne etablere den nye virksomhed så hurtigt som muligt. Selskabets bestyrelse har besluttet organisationsstrukturen. De to virksomheder var organiseret i forskellige strukturer, og den nye organisation afspejler det bedste fra de fusionerede virksomheder. – Vi kan nu kombinere en dyb viden om vegetabilske olier med et bredt markedskendskab i Europa, Nord-, Mellem- og Sydamerika og Asien, siger Jerker Hartwall, administrerende direktør i AarhusKarlshamn AB. – Vi kan møde kundernes behov med produktion i syv lande. Jeg ser en meget stærkt virksomhed vokse frem. Produkter baseret på vegetabilske olier findes i en lang række hverdagsprodukter. AarhusKarlshamns største forretningsområde ligger inden for fødevareindustrien, som står for 60% af virksomhedens omsætning. Specialfedtstoffer til chokolade- og konfektureindustrien står for næsten 30%, mens tekniske produkter står for 10%. Det mindste forretningsområde er olier til kosmetik- og medicinalindustrien, som dog er i stærk vækst og har en god indtjening. AarhusKarlshamn AB har en omsætning på ca. 10 mia. SEK og har 2,500 ansatte. Med fokus på kunder i disse segmenter er der blevet dannet en organisation baseret på seks forretningsområder. Regionale forskelle betyder, at Food Ingredients deles op i tre geografiske områder, som størrelsesmæssigt ligner hinanden. Som koordinerende funktioner uden for forretningsområderne vil der være resourcer for teknisk udvikling og for indkøb. Koncernledelsen består af 12 personer. Administrerende direktør og CEO er Jerker Hartwall. Selskabet, som fra begyndelsen er noteret på den svenske liste Nya Marknaden, vil næste år søge at blive noteret på O-listen på børsen i Stockholm og har derefter til hensigt at søge sekundærnotering på børsen i København. Koncernledelse: Jerker Hartwall CEO Bo Svensson Communication/IR Jan-Ove Aspeblad Tf. Finance/IT Jörgen Balle Chocolate and Confectionery Fats, CCF Jan Gunnerdal Cosmetics & Pharmaceuticals Håkan Christensson Food Ingredients Continental Europe Ian McIntosh Food Ingredients UK Josipa Paska Food Ingredients, Nafta (US) Jan Astrup Food Ingredients, Nafta (Mexico) Magnus Jörsmo Food Tech/Feed Benny Jakobsen Operations Gunnar Bystedt Operations Der vil blive etableret et hovedkontor i København med CEO og 3-5 medarbejdere. Hovedkontoret vil også fungere som mødefaciliteter for den øvrige organisation. For yderligere information kontakt adm. direktør Jerker Hartwall, tlf. + 46 454 82603.