• news.cision.com/
  • Abax/
  • Danmark tager førstepladsen for mindst tomgangskørsel i Skandinavien

Danmark tager førstepladsen for mindst tomgangskørsel i Skandinavien

Report this content
Læse original

Ser man på tallene for 2021, står det klart: Danmark er det land i Skandinavien, der holder mindst i tomgang. Sammenligner vi med de andre skandinaviske lande, viser tal fra det norske selskab ABAX, at der er tale om en jordskredssejr til Danmark.

ABAX, Europas største telematikselskab, har set nærmere på kundernes køreadfærd i løbet af det sidste år. Her tager Danmark en førsteplads – det er nemlig danskerne, der holder mindst i tomgang.

Sammenligner man køreadfærden i de skandinaviske lande, holder finnerne i snit i tomgang i 45 timer, Norge i mere end 35 timer og Sverige i knap 22 timer. Tager vi det samme gennemsnit for danskerne, holder vi i tomgang i 18 timer. Sammenlagt giver det 21.600 timer, hvilket, trods en flot førsteplads, svarer til næsten tre års tomgangskørsel på ét år.

Fælles for de Skandinaviske lande er, at alle har regler for tomgangskørsel for at mindske forurening. I Norge er unødvendig tomgangskørsel ulovligt og kan udløse bøder, mens reglerne i Danmark varierer fra kommune til kommune. De fleste kommuner har dog regler for, hvor længe du må holde i tomgang. Tiden varierer, men loftet for tomgang er typisk mellem 1-3 minutter. Holder du i tomgang længere, udløser det en bøde på cirka 1.000 kr.

Der er god grund til at være opmærksom på din tomgangskørsel. For udover at forurene og udløse bøder, slider det også unødigt på køretøjet.

Hos ABAX ser de tallene som en udfordring, og de har besluttet at hjælpe deres brugere, primært flådestyrere, med at mindske tomgangskørsel. Sidste efterår lancerede de derfor en ny funktion, hvor brugerne sort på hvidt kan se, hvordan deres køreadfærd påvirker miljøet. Det, mener ABAX, vil være en øjenåbner for mange, samtidig med at det kan gøre den daglige drift nemmere og billigere.

“Vi ønsker, at vores brugere får et aktivt og bedre forhold til, hvordan de kan arbejde med bæredygtighed i deres arbejde. Derfor har det været en stor prioritet for os at udvikle netop den funktion. Hos ABAX arbejder vi aktivt med bæredygtighed, og vi har flere tiltag, som sikrer, at både vi og vores kunder kan drive en mere bæredygtig forretning”, siger Bruce Atle Karlsen hos ABAX.

Selvom tomgangskørslen varierer fra land til land, ser det anderledes ud i forhold til længden af køreture. I følge ABAX’s data, er en gennemsnitlig køretur i Danmark 18 km – hvilket ligger forholdsvis tæt op ad de andre Skandinaviske lande, hvor Norges gennemsnit er 14, Sveriges 12 og Finlands 14. For alle de nordiske lande er gennemsnittet for varigheden af en køretur på under 30 minutter.

Et andet nordisk fællestræk, er de udfordringer, man kan møde, når det kommer til at drive en bæredygtig flåde – alt for mange sender nemlig deres ansatte på for mange, korte køreture. I følge tallene kan der trækkes en direkte tråd mellem for korte køreture og mængden af tomgang. Særligt om vinteren, hvor det kan være fristende at lade motoren køre for at holde varmen. Et problem, som ABAX ser på tværs af brancher og køretøjer.

At vores brugere får mulighed for aktivt at arbejde med deres tomgangsadfærd vil gøre det nemmere at træffe beslutninger, der sparer både miljøet og virksomhedens pengepung. Det er potentielt en ægte win-win-situation, afslutter Bruce Atle Karlsen fra ABAX.

Morten Strand
CEO
morten.strand@abax.no

Teknologien forandre måden verden arbejder på. For ABAX betyder det, at vi konstant må være på forkant med at tilbyde smarte løsninger, som vil give dig tilgang til hele dine arbejdsplads, uanset om du befinder dig i bilen, på kontoret eller ude i feltet. Vores ydelser hjælper vores kunder med at holde sig opdateret, blive mere effektive og omkostningsbesparende, ved at tilbyde verdensklasse Internet of Things (IoT) løsninger. ABAX er den hurtigst voksende telematik virksomhed i Europa, med fokus på at levere IoT løsninger der maksimere værdi.Ved at levere mobilitet, fleksibilitet og brugervenlighed, tror ABAX på at være forbundet til et problemfrit integreret IoT domæne, som løser hverdagens problemer for vores målgruppe. I ABAX er vi over 350 ansatte, delt mellem kontorer I Norge, Sverige, Finland, Danmark, Holland, Polen, Belgien og England. ABAX hovedkontor ligger i Larvik, i Norge. 

Abonner

Multimedia

Multimedia