Eksperimentelt hoteldesign – Accor præsenterer de seneste trends
Farverig kunst, jagten på det lokale og et opsving for lobbyen. Hotelverdenens hotteste designtrends afspejler gæsternes ændrede vaner og stigende forventninger. Accor har udvalgt fem designtrends, der præger branchen lige nu.
– Hotellets design fortæller historien om bygningen og destinationen. Arkitekturen og æstetikken berører gæsterne fra det tidspunkt, hvor de tjekker ind og lang tid efter, de har tjekket ud, siger Glenn Huskie, SVP Design & Technical Services, Luxury hos Accor.
1) Lobbyrevolution
Indtjekningen er den første kontakt mellem hotellet og gæsterne. I lobbyen er der tid til at lægge mærke til æstetiske detaljer som kunstværker, designmøbler og dynamiske loungeområder – det er her, hotellet har mulighed for at give et positivt første indtryk. Mens lobbyen tidligere udelukkende var et sted, hvor man tjekkede ind og ud, er den i dag blevet et livligt midtpunkt, hvor design, oplevelser, mad og drikkevarer forenes for at inspirere.
På Pullman Paris Centre-Bercy bliver gæsterne budt velkommen af et levende lobbymiljø, hvor den lokale underholdnings- og kunstscene blandes med hverdagens gøremål. Varemærkets nye konceptoplevelse "The Junction at Pullman" har forvandlet lobbyen til et sted, hvor gæsterne kan opleve, mødes og arbejde på ét og samme sted.
2) Ude flytter ind
At finde den perfekte balance mellem naturlig frihed og eksklusiv komfort er noget, som mange hoteller stræber efter. For at skabe den rette harmoni er mange hoteller begyndt at eksperimentere med konceptet indendørs-udendørs. At udviske grænserne mellem inde og ude er en designtrend, der vokser i hotelbranchen, ikke mindst i luksussegmentet.
Restauranten Botanist på Fairmont Pacific Rim i Canada afspejler regionens frodige natur. I loungebaren bliver gæsterne budt velkommen af friske grønne planter, der forener rummet med vegetationen udenfor. Restauranten er hjem for 50 forskellige plantearter, bl.a. sjældne frugtbuske og madplanter som grøn te, kardemomme og ingefær.
3) Jagten på det lokale
Dagens rejsende stiller høje krav til ægthed. En undersøgelse, der blev gennemført af Fairmont, viser, at to ud af tre luksusrejsende synes, det er vigtigt, at hotellet støtter lokale håndværkere og kulturer. Mens mange rejsende vælger de hoteller, der på en tydelig måde samspiller med den lokale kultur, gør hotellerne deres bedste for at formidle destinationens sjæl.
Legacy Yen Tu, MGallery er et udtryk for Vietnams rige historie og gamle traditioner. Hotellets interiør er håndlavet af traditionelle materialer, og de enkelte værelser byder på deres egen stil med et traditionelt præg. Alle værelser byder også på et uderum, hvor gæsterne kan nyde et glimt af det hellige bjerg Yen Tu.
– Den nye luksus er det, der føles ægte. Mange vil opleve lokale kulturer, men samtidig føle, at de bidrager til at beskytte disse steder. Den indstilling ser vi ikke mindst hos mange af vores nordiske gæster, der bliver mere og mere interesserede i natur- og økoturisme, siger Jan Birkelund, Development & Operations for Accor i Norden.
4) Farverigt design
Neutrale farveskalaer har længe været den største trend i hotelverdenen. Men nu må det afdæmpede og rolige vige for det farverige og energiske. Flere og flere hoteldesignere og arkitekter vælger nu i stedet at skabe nye hotelkoncepter med kraftigere farver.
SO/ Bangkok henter sin designinspiration fra de fem elementer: vand, jord, træ, metal og ild. I hotellets vigtigste rum, såsom barer og restauranter, har man valgt flammende rødt for at skabe en dynamisk atmosfære med et varmt, energisk og muntert udtryk.
5) Der er altid plads til velbefindende
Uanset om det handler om en ferie- eller forretningsrejse, så bliver wellness-området mere og mere populært for hvert år. At kombinere hotelopholdet med det bedste inden for fysisk og psykisk velbefindende – træning, kropsbehandlinger, spaoplevelser og mental afslapning – er noget, som mange rejsende ser efter, når de booker hotel.
Mövenpick BDMS Wellness Resort i Bangkok tilbyder komfort og rekreation i perfekt harmoni i hjertet af Asiens mest populære storbydestination. Stedet tilbyder en række sunde restauranter med alt lige fra økologiske smoothies til glutenfrie kager. Her er der også direkte forbindelse til BDMS Wellness Clinic, hvor gæsterne kan vælge blandt et bredt udbud af medicinske kure og individuelt tilpassede sundhedsprogrammer.
Mere information
Jan Birkelund
Development & Operations for Accor i Norden
Telefon: +46-73-433 80 65
E-mail: jan.birkelund@accor.com
Ingemar Åkesson
PR-konsulent for Accor i Skandinavien
Telefon: +46-70-898 33 69
E-mail: ingemar@comma.se
Om Accor
Accor er førende i verden inden for rejser og livsstil samt en digital innovatør, som tilbyder unikke oplevelser ved næsten 4.800 hoteller, resorts og boliger i over 100 lande. Takket være en uovertruffen portefølje af internationalt kendte hotelvaremærker – som dækker alt fra luksushoteller til populære mellemklasse- og boutiquehoteller samt økonomiklassehoteller – har Accor gennem mere end 50 år tilbudt en service og ekspertise, som er svær at overgå. Foruden et bredt udbud af overnatningsmuligheder tilbyder Accor også nye måder at leve, arbejde og tage del i kulinariske oplevelser, natteliv og wellness på. Alt er samlet i et af verdens mest udbytterige hotelloyalitetsprogrammer. Accor stræber også efter at fremme en bæredygtig udvikling og spiller en aktiv rolle for at give tilbage til jorden og de lokalsamfund, hvor vi har en tilstedeværelse. Planet 21 – Acting Here stræber efter positiv gæstfrihed, mens koncernens kapitalfond Accor Solidarity fokuserer på underpriviligerede grupper gennem erhvervsuddannelse og muligheder for ansættelse inden for hotelgruppens netværk. Accor SA er noteret på Euronext Paris (ISIN-kode: FR0000120404) og handles i USA på OTC-markedet (kode: ACRFY). Besøg accor.com for nærmere oplysninger, eller følg os på Twitter og Facebook.