Fairmont slår dørene op i Tjekkiet

Report this content

Accors luksusvaremærke Fairmont Hotels & Resorts åbner sit først hotel i Tjekkiet. Fairmont Golden Prague, der i dag går under navnet InterContinental Prague, bliver en del af Fairmonts portefølje fra maj 2020.

Fairmont Golden Prague er beliggende på byens prestigefyldte Parizska Boulevard i Prags gamle bydel, hvor floden Vltava løber forbi. Hotellet har 300 værelser, inklusive 40 juniorsuiter, otte suiter samt en præsidentsuite, som byder på en imponerende udsigt over Vltava. På hotellets øverste etage er der en elegant restaurant, som tilbyder en lokalt inspireret menu og en Sky Bar med udsigt over Prags tage.

– Fairmonts varemærke passer perfekt sammen med det historiske og gådefulde Prag. Vi tror, vi har fundet det perfekte sted, hvor vi kan dele Fairmonts luksuriøse stil og komfort med såvel tilrejsende gæster som lokalbefolkningen, siger Chris Cahill, VP Accor & CEO Hotel Operations.

– Prag er en populær og voksende destination for vores nordiske rejsende. At byen ny udvider sit udbud af luksushoteller er meget positivt, hvis turismen skal kunne videreudvikles i regionen. Og med hoteller som The Plaza i New York og The Savoy i London har Fairmont meget at bidrage med i Tjekkiets luksussegment, siger Jan Birkelund, Development & Operations for Accor i Norden.

Sammen med ejendommens ejer, R2G, er der planer om, at Fairmont Golden Prague skal gennemgå en omfattende renovering i 2022 og derefter genåbne i begyndelsen af 2023. Man vil blandt andet renovere hotellets reception, spa- og fitnessområder, møde- og eventlokaler samt restaurant og barområde.

– Som det første Fairmont-hotel i Tjekkiet er vi meget omhyggelige med at sikre, at varemærkets egenskaber når deres fulde potentiale, blandt andet ved at blande lokale influenser ind i form af en stor samling kunstværker af kendte tjekkiske kunstnere, siger Francois Baudin, SVP Development Luxury Brands EMEA.


Mere information
Jan Birkelund
Development & Operations for Accor i Norden
Telefon: +46-73-433 80 65

E-mail: jan.birkelund@accor.com

Ingemar Åkesson
PR-konsulent for Accor i Skandinavien
Telefon: +46-70-898 33 69

E-mail: ingemar@comma.se


Om Accor
Accor er førende i verden inden for rejser og livsstil samt en digital innovatør, som tilbyder unikke oplevelser ved næsten 4.800 hoteller, resorts og boliger i over 100 lande. Takket være en uovertruffen portefølje af internationalt kendte hotelvaremærker – som dækker alt fra luksushoteller til populære mellemklasse- og boutiquehoteller samt økonomiklassehoteller – har Accor gennem mere end 50 år tilbudt en service og ekspertise, som er svær at overgå. Foruden et bredt udbud af overnatningsmuligheder tilbyder Accor også nye måder at leve, arbejde og tage del i kulinariske oplevelser, natteliv og wellness på. Alt er samlet i et af verdens mest udbytterige hotelloyalitetsprogrammer. Accor stræber også efter at fremme en bæredygtig udvikling og spiller en aktiv rolle for at give tilbage til jorden og de lokalsamfund, hvor vi har en tilstedeværelse. Planet 21 – Acting Here stræber efter positiv gæstfrihed, mens koncernens kapitalfond Accor Solidarity fokuserer på underpriviligerede grupper gennem erhvervsuddannelse og muligheder for ansættelse inden for hotelgruppens netværk. Accor SA er noteret på Euronext Paris (ISIN-kode: FR0000120404) og handles i USA på OTC-markedet (kode: ACRFY). Besøg accor.com for nærmere oplysninger, eller følg os på Twitter og Facebook.

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links