JO&JOE vokser – åbner Open House i Paris Gentilly
I 2017 åbnede JO&JOE deres første hostel i Hossegor i Frankrig. Nu fortsætter varemærket sin ekspansion og slår dørene op til deres nye ”Open House” i Paris Gentilly. JO&JOE Paris Gentilly bliver også startskuddet til en hurtig ekspansion med flere nye adresser i løbet af 2019 og 2020.
JO&JOE Paris Gentilly ligger i den sydlige del af Paris, tæt på Cité Internationale Universitaire og kun 20 minutter med metroen til Paris centrum. Budgethotellet bliver en ny type samlingspunkt i byen, der er åbent for såvel lokale parisere som tilrejsende gæster og med et unikt koncept, som kombinerer det bedste fra hotel og vandrerhjem. Her kan man spise, omgås socialt og overnatte.
– Mange af dagens rejsende opsøger varemærker med en stærk identitet. Hotellerne forventes at være lige så velegnet som arbejdsplads for urbane nomader som for lokale og rejsende, der vil omgås socialt, siger Cedric Gobillard, VP Lifestyle Divison Accor.
Designet er udviklet af det internationale designstudio PENSON og byder på en imponerende samling af farveglad gadekunst, der er skabt af ni kunstnere på bygningens vægge. Ejendommen har også en stor have på over 400 kvadratmeter – en grøn oase, hvor gæsterne kan omgås socialt eller lade tankerne få frit løb.
JO&JOE Paris Gentilly tilbyder 485 sengepladser, hvor gæsterne kan vælge mellem et privat dobbeltværelse (70 €/nat), et delt værelse (25 €/nat) eller et privat værelse med delt badeværelse (30 €/nat). Ejendommen har også en stor restaurantdel med plads til 140 gæster. Den tilbyder et bredt udbud af mad og drikkevarer, som man nemt betaler med mobilen.
I forbindelse med at JO&JOE Paris Gentilly nu slår dørene op, holder JO&JOE et House Warming Party for sine naboer i Paris og Gentilly. Mellem den 24. april og 6. juni inviterer man til bl.a. musikunderholdning, stand-ups og trylleriaftener.
Vokser hurtigt – åbner på seks nye adresser
Lanceringen af JO&JOE Paris Gentilly bliver også startskuddet for en hurtig ekspansion af varemærket JO&JOE. I løbet af 2019 og 2020 kommer kæden til at vokse med seks adresser rundt omkring i verden; Paris (kædens andet hostel i byen), Budapest, Glasgow, London, Rom og Rio de Janeiro. Læs mere om dem her: https://bit.ly/2GiU14D
– Det moderne hotel er både et overnatningssted og et socialt mødested, hvor de lokale kan mødes. Restauranter, barer og arrangementer er en meget vigtig del af sjælen i disse varemærker. Som ny aktør i livsstilssegmentet har JO&JOE gang i noget spændende, siger Jan Birkelund, ansvarlig for salg og distribution hos Accor i Norden.
Mere information
Ingemar Åkesson
PR-konsulent for Accor i Skandinavien
Telefon: +46-70-898 33 69
E-mail: ingemar@comma.se
Jan Birkelund
VP Sales, Distribution & Loyalty i Norden
Telefon: +46-73-433 80 65
E-mail: jan.birkelund@accor.com
OM JO&JOE
JO&JOE er det seneste varemærke i Accors portefølje med lavprishoteller. Kæden blev lanceret i 2017 og er i dag en del av Accors livsstilsdivision, der også omfatter varemærker som Mama Shelter, 25hours Hotels, sbe og TRIBE. JO&JOE henvender sig først og fremmest til Millennials og har opbygget sit koncept omkring målgruppens positive indstilling til at dele, leve spontant og opleve det, der er anderledes. Varemærkets unikke koncept kombinerer det bedste fra hoteller og vandrerhjem – gæsterne bliver budt velkommen hos JO&JOE’s Open Houses, som tilbyder nye oplevelser inden for design, gastronomi, service og oplevelser. Efter lanceringen af kædens første hostel i Hossegor i Frankrig i 2017 – og altså nu også i Paris Gentilly i 2019 – skal JO&JOE ekspandere til internationale hovedstæder som Paris (kædens andet hostel i byen), Budapest, Glasgow, London, Rom og Rio de Janeiro.
OM ACCOR
Accor er førende i verden inden for rejser og livsstil samt en digital innovatør, som tilbyder unikke oplevelser ved næsten 4.800 hoteller, resorts og boliger i over 100 lande. Takket være en uovertruffen portefølje af internationalt kendte hotelvaremærker – som dækker alt fra luksushoteller til populære mellemklasse- og boutiquehoteller samt økonomiklassehoteller – har Accor gennem mere end 50 år tilbudt en service og ekspertise, som er svær at overgå. Foruden et bredt udbud af overnatningsmuligheder tilbyder Accor også nye måder at leve, arbejde og tage del i kulinariske oplevelser, natteliv og wellness på. Alt er samlet i et af verdens mest udbytterige hotelloyalitetsprogrammer. Accor stræber også efter at fremme en bæredygtig udvikling og spiller en aktiv rolle for at give tilbage til jorden og de lokalsamfund, hvor vi har en tilstedeværelse. Planet 21 – Acting Here stræber efter positiv gæstfrihed, mens koncernens kapitalfond Accor Solidarity fokuserer på underpriviligerede grupper gennem erhvervsuddannelse og muligheder for ansættelse inden for hotelgruppens netværk. Accor SA er noteret på Euronext Paris (ISIN-kode: FR0000120404) og handles i USA på OTC-markedet (kode: ACRFY). Besøg accor.com for nærmere oplysninger, eller følg os på Twitter og Facebook.
Tags: