Komplett i Skandinavien vælger Acne Advertising

Report this content

Virksomheden Komplett, som sælger hjemmeelektronik på internettet, afholdte i efteråret en stor reklamebureaukonkurrence for at finde et skandinavisk hovedbureau. Efter at have afsluttet den sidste runde valgte Komplett det svenske bureau Acne Advertising som sin nye kommunikationspartner. Samarbejdet indledes med det samme. 

Sammen med Kompletts ledelse i Norge, Danmark og Sverige skal Acne Advertising styrke Kompletts position på et mere og mere konkurrencepræget marked. Bureauet skal udvikle et kommunikationskoncept til samtlige mediekanaler, og samarbejdet er langsigtet. 

–    At vi valgte Acne Advertising skyldes ikke blot de strategiske og kreative løsninger, som de præsenterede, men også deres åbne måde at arbejde på og positive indstilling, fortæller Peter Keerberg, administrerende direktør for Komplett Sverige. 

Komplett sælger hjemmeelektronik på internettet og er en del af e-handelskoncernen Komplett ASA, som er en af Skandinaviens førende virksomheder inden for e-handel med ni internetbutikker i tre lande. Komplett ASA er noteret på Oslo-børsen og omsatte i 2009 for cirka 3,7 milliarder norske kroner. I 2011 vil Komplett øge sin medietilstedeværelse. 

–    Det bliver utroligt spændende at indlede samarbejdet med Komplett, som er en usleben diamant med en rig historie og en række produktfordele, som ikke hidtil er nået ud til de skandinaviske forbrugermarkeder, siger Elin Bäckman, administrerende direktør for Acne Advertising. 

Bureaukonkurrencen har været i gang siden september med deltagelse af seks bureauer i Sverige og Norge. 

–    Alle konkurrencer er spændende, men den her var lidt ud over det sædvanlige. Jeg er utroligt stolt over det kæmpe engagement, som hele bureauet har udvist, og som har ført til, at vi i dag kan indlede dette samarbejde, fortæller Elin Bäckman, administrerende direktør for Acne Advertising. 

–    Det har været en spændende proces, hvor vi har lært meget. Samtlige deltagende bureauer har leveret gode forslag, og vi takker dem alle for deres store indsats.

Det var ikke et nemt valg, men i sidste ende var Acne Advertising det bedste valg for os, siger Anton Hagberg, administrerende direktør, Komplett.no Norge.

For mere information og pressebilleder kontakt:
Peter Keerberg, administrerende direktør, Komplett Sverige, + 46 702 101508,
peter.keerberg@komplett.com
Anton Hagberg, Komplett Norge, + 47 909 50148, anton.hagberg@komplett.no
Elin Bäckman, administrerende direktør, Acne Advertising, +46 704 066002, elin@acne.se 

Om Acne Advertising
Acne Advertising er en del af kommunikationshuset Acne AB med over 60 medarbejdere. Bureauets historie og måde at arbejde på er baseret på en idéfokuseret, integreret arbejdsmetode, som spænder over samtlige kommunikationsdiscipliner. Fra købe- til ikke-købekanaler som pr, intern kommunikation og sociale medier. Nogle af de virksomheder, som har valgt at samarbejde med Acne Advertising, er Bredbandsbolaget, Flygbussarna, Unilever, PUB, Læger uden grænser og TCO. Ud over Acne Advertising indgår også Acne Production i den fælles koncern Acne AB.

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links