• news.cision.com/
  • Adelis Equity Partners/
  • Adelis’ porteføljeselskab SSI Diagnostica skaber en ledende global aktør indenfor rapid diagnostics ved opkøbet af amerikanske CTK Biotech

Adelis’ porteføljeselskab SSI Diagnostica skaber en ledende global aktør indenfor rapid diagnostics ved opkøbet af amerikanske CTK Biotech

Report this content

Siden SSI Diagnostica blev købt af Adelis Equity Partners Fund I AB (Adelis) i 2016, har selskabet gennemgået en positiv udvikling indenfor in vitro diagnostics (IVD), specielt på det internationale marked. For yderligere at accelerere sin globale vækst opkøber SSI Diagnostica det amerikanske IVD-selskab CTK Biotech. Fusionen af virksomhederne vil skabe en ledende global aktør indenfor diagnostiske hurtigtests af lunge- og tropiske sygdomme. Det fusionerede selskab kommer til at være stærke indenfor produktion og R&D, hvilket blev eksemplificeret ved deres ageren under Covid-19 sundhedskrisen. I forbindelse med transaktionen foretages der også et direktørskifte.

CTK Biotech er et IVD-selskab der udvikler og distribuerer diagnostiske hurtigtests med fokus på Latinamerika, Asien og Afrika. Virksomheden har hovedkontor i San Diego og har derudover et stort, state-of-the-art, produktionsanlæg i Beijing. Virksomheden omsatte for USD 26 millioner i 2019 og forventes at vokse kraftigt i 2020.

CTK Biotech er meget dygtige i udviklingen af nye produkter, hvilket ikke mindst fremgik af deres hurtige svar på Covid-19 krisen, og deres produktionsapparat er simpelthen fremragende og med høj effektivitet og kvalitet. Desuden gælder det, at vores fælles, nu globale distributionsnetværk, bliver meget stærkt”, siger den kommende CEO, Søren Skjold Mogensen. 

Han bliver suppleret af nuværende CEO, Patrik Dahlen: ”Købet har været på tegnebrættet i en lang periode. Vi har søgt en partner, som er god til diagnostiske hurtigtests inden for infektionssygdomme og som har teknologi og kompetencer inden for monoklonale antistoffer. I CTK Biotech har vi fundet det perfekte match. Vores selskaber komplementerer hinanden særdeles godt”, siger Patrik Dahlen, der nu forlader posten som CEO og træder ind i virksomhedens bestyrelse.

Rasmus Molander fra Adelis tilføjer: ”Vi har været særdeles tilfredse med udviklingen i SSI Diagnostica gennem hele vores ejerskabsperiode. Der er lige nu meget life science know-how i Norden, men der er kun enkelte internationale succeshistorier inden for diagnostik. Med opkøbet af CTK Biotech skaber vi med ét en international vækstvirksomhed, som forventes at omsætte for mere end DKK 600 millioner i 2020, der kan blive sin helt egen succeshistorie”.

Dr. Catherine Chen, CEO og medstifter af CTK Biotech siger: Vi er meget glade og forventningsfulde over at slå os sammen med SSI Diagnostica. Det er et anerkendt selskab med en lang historie og et stærkt fundament inden for forskning i infektionssygdomme. Vi er stolte over at have udviklet CTK Biotech til en international diagnostisk virksomhed. Mine to partnere, Dr. Wushan og Dr. Pandi, og jeg har arbejdet hårdt for at komme til dette punkt”. Dr. Chen bliver Chief Scientific Officer i det fusionerede selskab og træder endvidere ind i virksomhedens bestyrelse.

CTK Biotech har udviklet en af markedets mest pålidelige hurtigtests for Covid-19 antistoffer, som giver svar indenfor 15 minutter. Selskabet har yderligere Covid-19 tests under udvikling, blandt andet antigen og PCR tests.

Transaktionen er betinget af regulatoriske godkender.

For yderligere information:

Rasmus Molander, Adelis Equity Partners, +46 70 823 74 33, rasmus.molander@adelisequity.com

Steffen Thomsen, Adelis Equity Partners, +45 40 28 34 09, steffen.thomsen@adelisequity.com

SSI Diagnostica

SSI Diagnostica var tidligere en selvstændig forretningsenhed under Statens Serum Institut (SSI) som hører til under Sundhedsministeriet. SSI Diagnostica er i dag en ledende producent og distributør af in vitro diagnostiske produkter og servicerer mikrobiologiske laboratorier samt globale pharma virksomheder.

SSI Diagnostica sælger antisera af høj kvalitet, hurtigtests samt andre diagnostiske produkter. Virksomheden er lokaliseret i Hillerød og har mere end 110 ansatte. For yderligere information se  www.ssidiagnostica.com.

Adelis Equity Partners

Adelis er en aktiv partner i at skabe værdi for mellemstore nordiske virksomheder. Adelis blev grundlagt med et mål om at blive den førende Nordiske kapitalfond på markedet for mellemstore virksomheder. Adelis rejste sin første fond i 2013 og har siden været en af mest aktive investorer i markedet for mellemstore virksomheder i Norden med 23 investeringer og mere end 70 tilkøb til disse. Adelis har ca. EUR 1 mia. under forvaltning. For yderligere information se www.adelisequity.com.

Abonner

Dokumenter og links