Adelis Equity Partners har gennemført closing af sin anden fond på 600 millioner euro

Report this content

Adelis Equity Partners Fund II har gennemført closing. Fonden vil, i lighed med Adelis’ første fond, have fokus på investeringer i mellemstore virksomheder i Norden. 

Adelis Equity Partners Fund II (Adelis II) blev lanceret i marts 2017 og lukket 9. juni 2017 med et samlet kapitaltilsagn på 600 millioner euro, som var målet for fondens størrelse. Blandt investorerne er førende pensionsselskaber, familiefonde og fund-of-funds fra Europa og Nordamerika.

Adelis Equity Partners Fund I blev etableret i oktober 2013 og har indtil videre investeret i 12 selskaber i henholdsvis Sverige, Danmark og Finland. Yderligere har de 12 porteføljeselskaber samlet set foretaget mere end 20 tillægsopkøb.

Adelis II vil fortsætte den succesfulde strategi med opkøb af majoritetsandele i nordiske selskaber med Enterprise Value mellem 20 og 200 millioner euro.

”Vi er taknemmelige for den stærke opbakning fra vores eksisterende investorer, og vi er samtidig meget glade for at have udvidet vores investorbase med meget anerkendte institutioner fra Europa og Nordamerika” udtaler Steffen Thomsen.

Adelis fik juridisk rådgivning fra O’Melveny Myers samt Vinge under kapitalanskaffelsesprocessen. Park Hill Group agerede som eksklusiv placement agent.

For yderligere information:

Steffen Thomsen, +45 40 28 34 09

Adalbjörn Stefansson, Head of Investor Relations, +46 8 525 200 04

Om Adelis Equity Partners

Adelis er en aktiv investor og partner for værdiskabelse i små og mellemstore nordiske selskaber. Adelis blev etableret i 2012 med målet om at blive den førende kapitalfond med fokus på investeringer i mellemstore virksomheder i Norden. Adelis´ medarbejdere har omfattende kapitalfondserfaring, har investeret i over 50 virksomheder og været aktive i flere end 50 bestyrelser i mellemstore virksomheder. For yderligere information, se www.adelisequity.com  

Abonner