Adelis frasælger IT Relation
Adelis Equity Partners Fund I (“Adelis”) har solgt sin majoritetspost i IT Relation til Hg.
Adelis investerede i IT Relation i 2016 med det formål, at konsolidere det danske marked for IT-outsourcing. I dag er IT Relation markedsleder med en samlet omsætning på over DKK 500 millioner og supporterer tusindvis af slutkunder over hele verden.
”Henrik, Stig, Anders og resten af teamet i IT Relation har gjort et fantastisk stykke arbejde med at forbedre kundeservicen og samtidig accelerere væksten. I løbet af de seneste par år har de transformeret IT Relation fra at være en stærk regional aktør til at være den ubestridte markedsleder inden for IT-outsourcing til små og mellemstore virksomheder i Danmark. Det har været en stor ære og inspiration for os i Adelis at være en del af deres succes. Vi tror, at de har fundet en god partner i Hg og vi ønsker dem held og lykke fremover”, siger Joel Russ og Jacob Frandsen fra Adelis.
“Adelis har været en suveræn partner for os. De har hjulpet os med at vokse som en organisation og med at bygge videre på vores succes. Adelis har supporteret mit team på tværs af hele organisationen og har spillet en central rolle i opkøbs- og integrationsprocesserne. Vi kommer til at savne dem men ser også frem til vores fremtid sammen Hg”, siger Henrik Kastbjerg, administrerende direktør for IT Relation.
Parterne er enige om ikke at oplyse købsprisen. Transaktionen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.
For yderligere information:
Joel Russ, Adelis Equity Partners, +46 73-543 30 68, joel.russ@adelisequity.com
Henrik Kastbjerg, IT Relation, +45 20 69 67 00, hvk@itrelation.dk
Jacob Frandsen, Adelis Equity Partners, +46 73 072 44 46, jacob.frandsen@adelisequity.com
Om IT Relation
IT Relation blev stiftet I 2003 og tilbyder tjenester som giver små og mellemstore virksomheder muligheden for at flytte deres IT-infrastruktur op i skyen, samt support og rådgivning som en del af en komplet IT løsning. Virksomheden har mere end 450 ansatte der supporterer tusindvis af kunder og titusindvis af brugere i Danmark og resten af verden. For mere information, besøg venligst www.itrelation.dk.
Om Adelis Equity Partners
Adelis er en aktiv partner i at skabe værdi for mellemstore nordiske virksomheder. Adelis blev grundlagt med et mål om at blive den førende Nordiske kapitalfond på markedet for mellemstore virksomheder. Adelis blev stiftet i 2013 og har siden været en af mest aktive investorer i markedet for mellemstore virksomheder i Norden med 15 platform investeringer og mere end 40 tilkøb til disse. Adelis har ca. EUR 1 mia. under forvaltning. For yderligere information, besøg venligst www.adelisequity.com.