Adelis sikrer et succesfuldt salg af Logent
Adelis Equity Partners Fund I (“Adelis”) har solgt sin majoritetspost i Logent AB (“Logent”) til Stirling Square Capital Partners.
Adelis købte en majoritetspost i Logent i 2013. Under Adelis’ ejerskab er Logent blevet strategisk re-positioneret fra et selskab med fokus på logistik-bemanding til at blive en ledende leverandør af kontraktlogistik med værdiskabende tjenester.
”Mats Steen, Sara Fors og resten af Logents ledelsesteam har gjort et fantastisk job med at opbygge en ledende uafhængig leverandør af kontraktlogistik i Sverige og Norge. De har bygget et stærkt fundament for fremtiden og Logent er nu klar til vækst, hvilket underbygges af virksomhedens stærke salgsmomentum. Vi tror, at Stirling Square Capital Partners bliver en stærk partner til at supportere Logents spændende rejse fremover. Vi hos Adelis er meget stolte over at have været en del af Logents transformation til en virksomhed der er en sand leder i sin branche”, siger Joel Russ og Jan Åkesson fra Adelis.
Mats Jönsson, bestyrelsesformand for Logent siger: “ Det har været en ære at arbejde med så godt et team som hos Logent. Vellykkede investeringer i at bygge et stærkt fundament og kultur har medført gode resultater for vores kunder, medarbejdere og ejere.”
“Vi i Logents ledelsesteam er stolte over udviklingen som virksomheden har opnået sammen med Adelis og vores bestyrelse gennem de sidste par år. Det tætte samarbejde har været essentielt for succesen af den strategiske transformation. Jeg ser nu frem til Logents næste kapitel sammen med Stirling Square Capital Partners og vores fortsatte positive udvikling”, siger Mats Steen, CEO for Logent.
Adelis blev rådgivet af Nordea, Vinge og Alvarez & Marsal.
Parterne er enige om ikke at oplyse købsprisen. Transaktionen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.
For yderligere information:
Logent: Mats Steen, CEO, +46 70 233 83 02
Adelis Equity Partners: Joel Russ, Partner, +46 73 543 90 68
Adelis Equity Partners: Jan Åkesson, Partner, +46 70 353 11 11
Logent
Logent er en uafhængig kontraktlogistik partner til logistik-intensive virksomheder i Sverige og Norge. Logent har ca. 3.000 medarbejdere og dækker hele logistik-værdikæden indenfor forretningsområderne lagerhåndtering, transport management, told og fragt, drift af havne- og kombiterminaler, rekruttering og konsulenttjenester. Virksomheden har en omsætning på SEK 1,3 milliarder. For yderligere information, besøg venligstwww.logent.se.
Adelis Equity Partners
Adelis er en aktiv partner i at skabe værdi for mellemstore nordiske virksomheder. Adelis blev grundlagt med et mål om at blive den førende Nordiske kapitalfond på markedet for mellemstore virksomheder. Adelis rejste sin første fond i 2013 og har siden været en af de mest aktive investorer i markedet for mellemstore virksomheder i Norden med 20 platformsinvesteringer og mere end 50 tilkøb til disse. Adelis har ca. EUR 1 mia. under forvaltning. For yderligere information, besøg venligst www.adelisequity.com.