DataCenter Finland styrker deres ejerskab – målet er at skabe den ledende IT-service virksomhed med fokus på SME segmentet i Finland
DataCenter Finland (DCF) har de seneste år vokset organisk og gennem opkøb til at blive Finlands ledende uafhængige cloud udbyder, og nu har DCF har besluttet at accelerere væksten yderligere. Supporteret af Adelis Equity Partners, er målet at blive den ledende finske IT-service udbyder med fokus på mellemstore virksomheder.
DataCenter Finland har i er de seneste år udviklet sig til at blive den ledende udbyder af cloud services til mellemstore virksomheder. Virksomheden har opbygget en stærk IT-infrastruktur og cloud service fokuseret organisation og har investeret i to moderne datacentre. DCFs vækst er accelereret yderliere gennem opkøb og virksomheden forventes at omsætte for mere end EUR 20 millioner i 2018.
For at muliggøre deres næste vækstfase, der inkluderer større opkøb, har DCF valgt at indgå et partnerskab med Adelis. DCFs mål er at skabe den ledende IT-service udbyder fokuseret på mellemstore virksomheder i Finland ved at investere betydeligt i deres egen organisation og ved at forfølge yderligere opkøb.
”Efter at have bygget et stærkt fundament inden for IT-infrastruktur og cloud services, vil vi gerne udvikle os til en holistisk IT-services udbyder. Vores plan er at udvide vores serviceudbud, specielt inden for IT-sikkerhed, holistisk IT-arkitektur og moderne slutbrugerløsninger, kombineret med ekstraordinær service desk og onsite support services. Vores stærke kunderelationer og vores dybe tekniske ekspertise danner en god platform for at introducere nye services. Vi er glade for at få en stærk partner til at supportere os på denne rejse. Adelis’ tidligere erfaringer fra det danske og svenske IT-service marked bidrager med værdifuld viden og know-how”, siger Atte Kekkonen, CEO for DataCenter Finland.
”Det er yderst motiverende for Adelis at skulle samarbejde med DCF. Vi har tidligere supporteret IT Relation og AddPro i at blive de ledende IT-services udbydere fokuseret på mellemstore virksomheder i henholdsvis Danmark og Sverige. Nu har vi fundet en partner i Finland som vi kan supportere på en lignende rejse. DCFs stærke viden inden for IT-infrastruktur danner et solidt fundament for den planlagte udvidelse af serviceudbuddet. Den største vinder ved denne udvikling kommer til at være den finske SME-sektor, der nu får en holistisk IT-partner der fokuserer på dem”, siger Rasmus Molander fra Adelis.
Adelis bliver ny hovedaktionær. Virksomhedens nuværende ejere, herunder ledelsen, fortsætter som betydelige ejere. Yderligere vil stifter og CEO for AddPro, Nicklas Persson, investere i DCF og blive medlem af bestyrelsen. Transaktionen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.
For yderligere information:
DataCenter Finland: Atte Kekkonen, CEO, +358 40 505 5020
Adelis Equity Partners: Rasmus Molander, Partner, +46 730 823 74 33
Adelis Equity Partners: Joel Russ, Partner, +46 73 543 90 68
DataCenter Finland
DataCenter Finland er en leverandør af IT-infrastruktur og cloud services til mellemstore virksomheder. Lokal kundeservice er grundlaget for hele virksomhedens drift. Virksomheden har en omsætning på cirka EUR 21 millioner, drifter to moderne datacentre i Helsinki og beskæftiger cirka 80 IT-eksperter.www.datacenter.fi
Adelis Equity Partners
Adelis er en aktiv partner i at skabe værdi for mellemstore nordiske virksomheder. Adelis blev grundlagt med et mål om at blive den førende Nordiske kapitalfond på markedet for mellemstore virksomheder. Adelis blev stiftet i 2013 og har siden været en af mest aktive investorer i markedet for mellemstore virksomheder i Norden med 18 platform investeringer og mere end 40 tilkøb til disse. Adelis har ca. EUR 1 mia. under forvaltning. For yderligere information, besøg venligst www.adelisequity.com.