INTERSPORT Sverige bliver integreret kæde - Adelis bliver ny hovedaktionær

Report this content

INTERSPORT Sverige får en ny hovedaktionær. Adelis Equity Partners har indgået aftale om at investere i INTERSPORT, som dermed bliver en integreret butikskæde.

– Et fantastisk løft på alle plan. Det tilfører os ny kapital og en central og fælles organisation, som vil skabe betydelig vækst, siger INTERSPORTs administrerende direktør Ulf Kinneson. 

INTERSPORT er verdens største sportskæde med 5.500 butikker i 44 lande og en af de største i Sverige, med fokus på løb, langrend, fitness, fodbold og anden holdsport. Aftalen med Adelis Equity Partners betyder, at INTERSPORT Sverige erhverver cirka 100 INTERSPORT-butikker, som dermed bliver 100 % ejet. De øvrige cirka 50 butikker fortsætter som franchisetagere.

Efter omstruktureringen vil Adelis eje 70 % af INTERSPORT, mens butiksejerne ejer de øvrige 30 % i den nye koncern.

– Vi er meget imponeret over det arbejde, som den administrerende direktør og den øvrige organisation i INTERSPORT har udrettet i de senere år, og vi har en stor tillid til ledelsens strategi og mål: At blive den førende sportskæde i Sverige. Vi ser frem til fortsat at udvikle selskabet som varemærke og butikskæde, siger Jan Åkesson, Co-Managing Partner i Adelis.

–Gennem omstruktureringen bliver INTERSPORT Sverige en integreret sportskæde, noget der længe har været en målsætning for bestyrelsen og ledelsen, siger INTERSPORTs bestyrelsesformand Lars Ljungälv.

Den nye koncern omsætter godt SEK 3 milliarder. Hele kæden omsætter for SEK 4 milliarder.

– Understøttet af Adelis’ finansielle styrke og langsigtede strategi får vi kapacitet til at investere i vækst og opnå vores mål: At blive forbrugernes foretrukne valg, der ønsker sportsprodukter med kvalitet og rådgivning fra kompetente medarbejdere, siger Ulf Kinneson. Fremover vil vi naturligvis også drage nytte af, at vi fortsat tilhører verdens største kæde på internationalt plan og fortsætter med at styrke vores nordiske samarbejde.

INTERSPORT International, ejere og licensgivere af varemærket INTERSPORT har været involveret i hele processen og har godkendt transaktionen. Ledelsen vil være uændret med Ulf Kinneson som administrerende direktør, Annelie Forsberg som CFO, Daniel Anvell som COO og Tomas Petersson som CCO.

Parterne er enige om ikke at offentliggøre detaljerne for transaktionen, med undtagelse af, at erhvervelsen forudsætter godkendelse fra konkurrencemyndighederne. 

For yderligere information:

Lars Ljungälv, bestyrelsesformand INTERSPORT Sverige, +46 727 173 999

Ulf Kinneson, administrerende direktør, INTERSPORT Sverige, +46 31 727 95 00

Jan Åkesson, Co-Managing Partner, Adelis Equity Partners, +46 8 525 200 01


Om INTERSPORT Sverige

INTERSPORT blev grundlagt i 1961, og er et af Sveriges mest kendte varemærker med cirka 150 butikker i Sverige. I 2014 omsatte de svenske INTERSPORT-butikker for SEK 4 milliarder (inkl. moms). INTERSPORT Sverige AB er licenstager og aktieejer i INTERSPORT International Corporation, som er verdens største sportskæde med 5.500 butikker i 44 lande. I 2014 omsatte INTERSPORT for over 10,8 milliarder euro globalt. www.intersport.se

Om Adelis Equity Partners

Adelis er en aktiv investor og partner for værdiskabelse i små og mellemstore nordiske selskaber. Adelis blev etableret i 2012 med målet om at blive den førende kapitalfond med fokus på investeringer i mellemstore virksomheder i Norden. Adelis´ medarbejdere har lang erfaring med investeringer, har foretaget over 50 virksomhedsopkøb og været aktive i flere end 50 bestyrelser i mellemstore virksomheder. Vores nuværende fond er på SEK 3,7 milliarder. Besøg http://www.adelisequity.com for yderligere information.

Abonner

Dokumenter og links