Danmarks Smukkeste Festival vil undgå spritbilister
Hvert år sigter politiet 15.000 personer for spirituskørsel - langt de fleste tilfælde sker om sommeren. Derfor står FestiWalter, spiritusproducenten Diageo og Vejdirektoratet klar til at minde gæsterne på Danmarks Smukkeste Festival, der starter i morgen om, at trafik og alkohol er en dårlig cocktail. Tidligere års indsats har fået antallet af spritbilister under festivalen til at falde drastisk.
Der er musik under bøgetræerne, alkohol i glassene og tusindvis af feststemte mennesker. Og så er der skilte og plakater, der opfordrer til at lade bilen stå, når der er alkohol i blodet. For fjerde år i træk står Danmarks Smukkeste Festival og spiritusproducenten Diageo bag kampagnen ”Don’t Drink and Drive”, hvis effekter kan aflæses direkte på statistikkerne. Før kampagnen ”Don’t Drink and Drive” blev skudt i gang, blev der hvert år taget mange spritbilister i forbindelse med Skanderborg Festival. Men i 2006 blev der kun taget en enkelt, i 2007 og 2008 blev der taget tre i at køre i beruset tilstand. Årsagen er blandt andet de alkometre, der er sat op på parkeringspladsen, fortæller Kristian Hvilen fra Diageo. For yderligere informationer, se da vedhæftede pressemeddelelse