Ung dansk journalist til europæisk priskonkurrence

Report this content

Sara Maria Glanowski blev dansk vinder i konkurrencen om den europæiske pris for unge journalister 2009

En artikel-serie om rejsen tilbage til det tabte fædreland, Polen, gav freelance journalist Sara Maria Glanowski førsteprisen i konkurrencen for unge journalister i aldersgruppen 17-35. Konkurrencen, der er rettet mod den trykte presse og radio, har til formål at opmuntre unge europæere til at reflektere over EU’s udvidelsespolitik og vise deres journalistiske talent i anledning af 5-årsdagen for optagelsen af otte central- og østeuropæiske lande samt Malta og Cypern. Med en samlet deltagelse på 600 fra 35 lande i hele Europa, er The European Young Journalist Award den mest omfattende konkurrence for unge europæiske journalister. Sara Maria Glanowskis artikelserie ”Rejsen tilbage” blev bragt i Politiken i august 2008. Den omhandler journalistens rejse tilbage til sine egne rødder i Polen, hvor hun konfronteres med sine egne fordomme om landet syd for Østersøen. Dommerkomiteen siger bl.a. følgende i sin begrundelsen: ”Sara Maria Glanowskis er den klare vinder. Hun tager os med på en rejse tilbage til den tabte familie i Polen. En rejse, der gør os klogere på det nye og det gamle Polen. Et stykke fortællende journalistik, skrevet i en genre, som er sjælden at finde i dagblade i dag. Politiken fortjener derfor ros for at have givet serien den plads, den fortjener. Velskrevet, veldisponeret og med et enormt forudgående researcharbejde.” Dommerkomiteen består af journalist John Frølich, Danmarks Medie og Journalisthøjskole, EU-korrespondent Jakob Vinde Larsen, TV-Avisen og journalist Ole Aabenhus, Region Sjælland. De valgte vinderen på baggrund af artiklernes relevans i forhold til emnet, originalitet i behandling af emnet, sproglig kvalitet og engagement i forbindelse med artiklens udarbejdelse. For yderligere informationer se da vedhæftede pressemeddelelse

Tags:

Dokumenter og links