Advisense køber danske CR Consulting og styrker positionen som Nordens førende GRC-ekspert
Advisense er i dag stolte af at kunne annoncere købet af CR Consulting, et dansk konsulenthus specialiseret i risikostyring, kreditrisiko og kreditprocesser. Med opkøbet vil Advisense styrke sin position som Nordens førende ekspert inden for governance, risiko og compliance.
Advisense fortsætter rejsen mod at blive et førende europæisk GRC-eksperthus.
Danmark er et vigtigt marked for Advisense og i dag er vi stolte af at kunne præsentere opkøbet af CR Consulting, som vil styrke og udvide vores danske såvel som vores globale løsninger indenfor risikostyring.
CR Consulting er en dansk niche konsulentvirksomhed, der blev grundlagt af Mogens Johansen i 2019, og som har løsninger, der dækker kreditprocesser, modellering af kreditrisiko og regulatoriske forhold i større og mellemstore finansielle virksomheder. CR Consulting er et velrenommeret og veletableret kreditrisikokonsulenthus på det danske marked med 16 konsulenter baseret i København og Aarhus.
Advisense får med i alt ca. 450 medarbejdere, 130 eksperter inden for risikostyring og kan accelerere den internationale ekspansion, øge salgs- og krydssalgskapaciteten, udvide risikotilbuddet og give et endnu stærkere værditilbud til kunderne.
”Med tilføjelsen af de dygtige risikoeksperter i CR Consulting styrker vi vores risikostyringskapacitet yderligere i Danmark og i Norden. Opkøbet er i tråd med Advisense´s strategi om at blive et førende eksperthus inden for governance, risiko og compliance i Europa. Med opkøbet har vi nu omkring 130 eksperter i risikostyring i Advisense. Det ruster os rigtig godt til den fortsatte udvikling af vores services til vores kunder på det nordiske finansmarked med hensyn til at navigere i forandringer og komplekse regulatoriske forhold. Jeg er meget glad for at byde CR-teamet velkommen til Advisense og ser frem til vores fortsatte rejse sammen”, siger Christine Ehnström, Group CEO hos Advisense.
"Efter næsten 5 år som en mindre dansk nichekonsulentvirksomhed markerer i dag et nyt kapitel for os i CR. Vi er glade for at blive en del af en dynamisk og innovativ organisation, hvor vi kan fortsætte med at vækste og opnå endnu større succes sammen. Consulting handler om mennesker, menneskers ekspertise og virksomhedens værdier. Jeg føler mig helt sikker på, at vi bliver et godt match, og at vi sammen kan lave en endnu stærkere value proposition til vores kunder. Jeg er meget spændt på at starte vores rejse sammen", siger Anne-Marie Lise Lyngsgaard, CEO i CR Consulting.
For medieforespørgsler og yderligere information, kontakt venligst:
Christine Ehnström, Group CEO at Advisense
+46 70 343 29 61
christine.ehnstrom@advisense.com
Anne-Marie Lise Lyngsgaard, CEO at CR Consulting
+45 30 53 07 14
annemarie.lyngsgaard@crconsulting.dk
Maria Sandström Anderson, Chief Marketing Officer at Advisense
+46 73 385 06 43
maria.sandstrom@advisense.com
Advisense er et førende eksperthus for governance, risiko og compliance, der tilbyder de bedste tjenester og teknologiske løsninger til den europæiske industri. Siden 2008 har vi kombineret ekspertise inden for lovgivning, sikkerhed, teknologi og risikostyring for at rådgive og udfordre branchen med førende indsigt og erfaring. Vi navigerer i et foranderligt og komplekst miljø og støtter vores kunder i hvert trin fra analyse og rådgivning til implementering og drift. Advisense har mere end 450 medarbejdere med base i Bergen, Bruxelles, København, Göteborg, Frankfurt, Helsinki, Malmø, Oslo, Stockholm, Riga og Vilnius.
Tags: