Kun en tåbe frygter ikke K’erne i tilstandsrapporten

Report this content

Alt for mange tager let på købet af sommerhus – det er jo kun til ferie og fritid, så det kan vel ikke være så vigtigt som ved køb af helårsbolig. Men intet kan være mere forkert.

Et sommerhuskøb kan tage livet af en god sommer, hvis der ikke er styr på K’erne i tilstandsrapporten, de kan nemlig komme til at koste kassen.

Ejendomsadvokat Dennis Holm Pedersen fra Advodan i Lyngby ser alt for ofte, at sommerhuskøbere får store udgifter til udbedring af skader, fordi de har skrevet under på købsaftalen, uden at have undersøgt de uskyldige K1-skaderne i tilstandsrapporten.

Mange boligkøbere frygter først og fremmest K3-skader i tilstandsrapporten, men det er ikke altid, at det er de værste skader. K1-skader i tilstandsrapporten betegnes som mindre alvorlige skader, men selvom de på overfladen ser harmløse ud, kan en K1-skade hurtigt blive til en K3-skade, dvs. en kritisk skade og et akut problem. Derfor skal du få tjekket alle K’erne og få sat pris på K’erne, før du skriver under på købsaftalen.

Han giver et eksempel på en K1-skade, der kan være alvorlig: ”Ser du en revne i soklen på sommerhuset, kan det være en uskadelig revne, men der kan også være grund til bekymring, fordi revner i soklen og fundament  kan være udtryk for store sætningsskader.”

Ifølge Advodan-advokaten Dennis Holm Pedersen bør sommerhuskøbere derfor have en fagmand til at kigge på K’erne i tilstandsrapporten og få dennes vurdering af, hvordan skaderne er opstået, og hvad det koster at udbedre. ”Er der i tilstandsrapporten nævnt særlige forhold omkring husets tilstand, fx omkring vinduer, døre, fugt eller el- og vvs-installationer, er det godt at få en fagmand til at vurdere skaderne. Fagmanden kan samtidig give et overslag på, hvad det vil koste at udbedre skaderne”, siger han.

Få en pris på reparationen

Dennis Holm Pedersen siger: ”En bygningssagkyndig kan se en løs tagplade og registrere den som en K1-skade, men den kan senere vise sig at dække over en kritisk rådskade i tagkonstruktionen. I sådanne tilfælde burde skaden have fået karakteren UN, hvilket betyder en skade, der bør undersøges nærmere”.

En UN-karakter kan godt gå hen og koste mange tusind kroner at udbedre. Det er ikke ualmindeligt ved kritiske tagskader, der kræver ny tagkonstruktion. Køber bør derfor forlange et prisnedslag eller aftale med sælger, at denne i forbindelse med handlen forpligter sig til at udbedre skaden.

Spørgsmålet er så, om den bygningssagkyndige kan gøres ansvarlig, fordi han burde havde vurderet skaden som en kritisk skade? Køber kan søge om erstatning, hvis han har tegnet en ejerskifteforsikring, og hvis den bygningssagkyndige ellers har gjort sit arbejde ordentligt.

I en sådan situation kræver det som regel en del juridisk tovtrækkeri, før sommerhuskøberen får erstatning. Måske ender det kun med en delvist lykkelig slutning.

Dennis Holm Pedersen siger: ”Måske får familien kun delvis dækning, så der mangler penge til at reparere skaden. Det kan så forringe husets tilstand yderligere”. Han opfordrer sommerhuskøbere til at få den mindste tvivl om husets tilstand afklaret, før købsaftalen underskrives. ”Køber kan spare mange penge på den lange bane ved at sikre sig ordentligt fra start”, siger han.

FAKTABOKS

En tilstandsrapport er resultatet af et huseftersyn. Tilstandsrapporten er en samlet skriftlig vurdering af en boligs synlige skader og tegn på skader. Den bygningssagkyndige, der udarbejder tilstandsrapporten, sammenligner boligen med andre boliger af samme type, alder og stand.

En bygningssagkyndig giver hver skade en karakter, der svarer til skadens alvor.

• Ingen bemærkninger (IB)
• Kosmetiske skader (K0)
• Mindre alvorlige skader (K1)
• Alvorlige skader (K2)
• Kritiske skader (K3)
• Bør undersøges nærmere (UN)

Yderligere information

Advokat Dennis Holm Pedersen, telefon 45 88 05 55, email dehp@advodan.dk 

ADVODAN LYNGBY

ADVODAN LYNGBY er et alsidigt advokathus som kan det meste og med specialister i arveforhold, bolig og ejendomshandel, etablering af virksomhed, kontraktforhold og familieret.

Multimedia

Multimedia