Ageras knækker koden til profitabel vækst — to år i træk
Dansk-stiftede Ageras, den førende europæiske udbyder af digitale regnskabs-og admininistrationsløsninger til mindre virksomheder, offentliggør i dag sine årsresultater for 2024, med et profitabelt regnskab for andet år i træk. 2024 markerede en vigtig milepæl med en vækst på 114%. Ageras gennemførte flere strategiske opkøb – herunder det største til dato: opkøbet af den franske fintech virksomhed Shine, som med sin licens som betalingsinstitut, lægger et stærkt fundament for fortsat vækst.
“Dette års resultater er et bevis på, hvad man kan opnå med et skarpt fokus på dét, der virkelig betyder noget: At løse reelle problemer for små virksomheder," siger Rico Andersen, CEO og medstifter af Ageras. "Vi udvikler løsninger, der gør deres hverdag enklere – og vi gør det på en måde, der både er bæredygtig og skalerbar. På den måde har vi bygget en profitabel forretning, selv i et udfordrende marked.”
Vækst – uden at gå på kompromis
“Mange fintech-virksomheder jagter vækst for enhver pris. Vi vokser også hurtigt – men vi holder et knivskarpt fokus på bundlinjen. Det er måske ikke lige så iøjnefaldende, men det er vigtigt,” siger Rico Andersen, CEO i Ageras. “Vores omsætning er mere end fordoblet i forhold til sidste år.”
Ageras’ omsætning steg med 114 % i 2024. Virksomheden afsluttede året med en EBITDA på €8,7 mio. og en bruttomargin på 90 % – et tydeligt bevis på effektiv drift og en målrettet vækststrategi.
Samtidig er teamet, som er gået fra 200 til 449 medarbejdere, mere end fordoblet i sin størrelse, og servicerer nu flere end 320.000 små virksomheder på tværs af Europa. Med et solidt fodfæste i sine kernemarkeder – Danmark, Holland, Tyskland og Frankrig – styrker Ageras sin position som Europas foretrukne finansielle platform for små virksomheder, drevet af en stigende efterspørgsel på enkle, integrerede løsninger leveret med præcision og i skalerbarhed.
Fra ambitiøse opkøb til succesfuld implementering
I 2024, gennemførte Ageras en række strategiske tiltag med det formål at udbygge virksomhedens rækkevidde, styrke produktporteføljen og tiltrække nye investorer for at støtte den langsigtede vision.
Det største opkøb til dato er Shine, en førende fransk fintech, der er kendt for sit stærke bankprodukt, og virksomhedens licens som betalingsinstitut udstedt af ACPR (det franske finanstilsyn, red.) er en ressource, som nu muliggør, at Ageras kan lancere mere avancerede bank-funktioner på tværs af Europa.
“Shine havde en negativ bundlinje ved opkøbet, der afspejlede tidligere, modige investeringer – og vi så værdien: Det er et produkt, som små erhvervsdrivende elsker, og et brand, der vækker genklang. Vores finansielle styrke gav os selvtilliden til at tage affære. Selv efter opkøbet af Shine, som på daværende tidspunkt endnu ikke var profitabel, formåede vi alligevel at levere det stærkeste EBITDA i Ageras’ historie. Shines teknologi er en vigtig drivkraft i vores ambition om at forme Ageras’ fremtid på det europæiske marked”, udtaler Rico Andersen.
Ageras opkøbte også Storebuddy, en dansk softwarevirksomhed specialiseret i automatisering af bogføring af online betalinger. Opkøbet styrker Ageras’ rolle som en central partner for små virksomheder, der modtager online betalinger.
AI bag kulliserne
AI blev i 2024 en central drivkraft for vækst for både Ageras og de SMV'er, som virksomheden understøtter. Med smartere værktøjer som avanceret udgifts-kategorisering og kvitteringsmatch via e-mail, gjorde Ageras det nemmere for sine kunder at håndtere deres økonomi.
“AI handler om at gøre oplevelsen smartere – ikke mere kompliceret. Det er mere end bare en smart feature. Vi mener, at AI skal arbejde i baggrunden, give indsigt og fjerne trivielle manuelle opgaver - uden at vi tager kontrollen fra iværksætteren,” siger Rico Andersen, CEO i Ageras.
Dermed beviste Ageras også, hvordan banebrydende teknologi og enestående personlig support, sagtens kan gå hånd i hånd. Mens AI blev integreret som et kernekomponent i platformen, skruede Ageras op for serviceniveauet – blandt andet gennem opkøbet af Shine, der gang på gang er blevet anerkendt for en kundeservice i absolut særklasse, blandt andet for Bedste Kundeservice i 2024 og 2025 i Frankrig.
Om Ageras · Ageras blev stiftet i 2012 af serieiværksætterne Rico Andersen og Martin Hegelund. Ageras’ vision er at skabe succes for små virksomheder ved at forenkle deres administration. Ved at tilbyde én integreret løsning til fakturering, regnskab, løn, bank og finansiering – gør Ageras det muligt for virksomhedsejere at fokusere på at drive deres forretning. Virksomhedens investorer inkluderer Investcorp, Rabo Frontier Ventures (Rabobank), Lugard Road Capital (Luxor Capital), Folketrygdfondet og Lazard. Læs mere på www.ageras.com
Presse kontakt
PR-bureau
nic@rossen.com - +45 20729972
Ageras
Marine Bryszkowski - Mathilde Beainy - marine@shine.fr / mathilde.beainy@shine.fr
+33 6 66 29 16 98 / +33 6 35 43 19 98
Tags: