Banebrydende dansk forskning: Reducerer hofteproblemer hos hunde

Report this content

Dansk forsker har gjort en banebrydende opdagelse indenfor forskningen af en ofte forekommende men meget smertefuld hoftelidelse hos hunde.

Forsker Maja Arendt

""Håbet er, at vores forskningsresultater på lang sigt vil føre til flere sunde hunde og færre tilfælde af hoftedysplasi", siger Maja Arendt, dyrlæge og professor ved Københavns Universitet.

- Hoftedysplasi er en kompleks sygdom, hvor både arv og miljø spiller ind. Ved at kombinere avanceret genetisk analyse med data fra den svenske kennelklubs register ved vi mere om, hvorfor visse hunde bliver påvirket, forklarer den danske dyrlæge, forsker og professor Maja Arendt fra Københavns Universitet.

Hoftedysplasi er en af de mest almindelige og smertefulde ledsygdomme hos hunde. Sygdommen findes hos stort set alle racer, men er mere almindelig hos større racer som labrador retrievere og schæferhunde.

Genetiske forskelle
Studiet opdagede en genetisk forskel på kromosom 24, som er forbundet med hofteledsvurderinger hos de berørte hunde.

Den genetiske forskel hos hunde ligger tæt op af et gen, som hos mennesker har vist sig at udvikle slidgigt i ledbrusk.

- Hunde med svær hoftedysplasi vil udvikle slidgigt over tid, fordi hofteleddet er belastet forkert. Det samme gælder for mennesker, der udvikler slidgigt, siger Maja Arendt.

Gener og miljøpåvirkning
Ud over genetiske årsager spiller miljøfaktorer som vægt og livsstil også en stor rolle, hvis en hund bliver syg, og raske hunde kan også bære risikogenet.

- En hund med perfekte hofteled kan være bærer af risikogenet og overføre det til sine hvalpe. Derfor er det afgørende at kombinere traditionelle metoder som røntgenbilleder og avlsindeks med nyere genetisk viden for bedre at kunne bruge sunde hunde i avl, siger Maja Arendt.

Næste skridt – genetiske tests
På lang sigt håber forskerne at kunne udvikle genetiske tests, der sammen med røntgenbilleder kan hjælpe opdrættere og hundeejere med at identificere hunde med øget risiko for hoftedysplasi. Men der er brug for mere forskning, før testene kan blive til virkelighed. 

- Vi håber, at resultaterne på lang sigt vil føre til flere sunde hunde og færre tilfælde af hoftedysplasi, siger Maja Arendt.

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Reports.

Fakta: Hoftedysplasi hos hunde

  • Påvirker store og tunge racer oftere, da hundens led i højere grad påvirkes
  • Det fører ofte til smerter, halthed og slidgigt
  • Forekomsten er faldet takket være avlsarbejde baseret på røntgen-undersøgelser
  • Både arv og miljø påvirker risikoen.

Symptomer på hoftedysplasi:

  • Stivhed
  • Vanskeligt at komme op eller ned ad trapper
  • Halthed
  • Modvilje mod at gå ture
  • Modvilje mod at hoppe og lege
  • Smerte ved berøring omkring hoften.

Kontakt
Lotte Evers, marketingchef, Agria Dyreforsikring
 
Tlf.: 28 78 32 70
Email: lotte.evers@agria.dk

Anne Orholt, kommunikationsrådgiver, Orholt.dk
Tlf.: 28 97 19 07
Email: anne@orholt.dk

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. Vores formål er, med specialistkundskab og engagement, at udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England. Find mere information på agria.dk

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links