Carina Cassøe Krüth er ny profilrytter for Agria Dyreforsikring

Report this content

Agria Dyreforsikring har indgået en treårig samarbejdsaftale med Carina Cassøe Krüth. Den danske toprytter skal være med til at støtte op om Agrias fokus på hestevelfærd og holdbarhed i dressursporten. Og netop nu deltager Carina Cassøe Krüth og hoppen Heiline’s Danciera ved VM i Herning.

Agria Dyreforsikring har indgået en treårig samarbejdsaftale med Carina Cassøe Krüth. Hun bliver ny profilrytter for Agria i Danmark og skal fremover hjælpe Agria med til at sætte fokus på det gode hesteejerskab, sund træning og holdbarhed i dressursporten. Tine Stabell, administrerende direktør hos Agria Dyreforsikring, siger om samarbejdet med den 38-årige dressurrytter:

”Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Carina som profilrytter for Agria Dyreforsikring. Både som rytter, træner og hestemenneske er hun et forbillede for alle danske ryttere. For hun er en topatlet, men har samtidig nået sine resultater gennem korrekt og hensynsfuld uddannelse af sine heste. Hestevelfærd og varieret ridning er et gennemgående tema hos Agria, og derfor er samarbejdet det helt rigtige.”

Carina Cassøe Krüth siger om samarbejdet med Agria:

“Jeg er meget glad for det kommende samarbejde. Agria har et godt fokus på de unge ryttere, hvor de bl.a. gennem Agria Ponyklub bidrager til læring om godt hesteejerskab, men også om det gode kammeratskab, der bør være i hestemiljøet. Det er vigtigt, for de unge ryttere er fundamentet for ridesportens fremtid. Jeg ser frem til at få mulighed for at bidrage positivt til ungdommen i dansk ridesport.”

Holdbare heste til Grand Prix

Carina Cassøe Krüth blev for alvor et kendt ansigt i dressursporten, da hun første gang stillede op til Grand Prix i 2017 med hesten May-Day Graftebjerg. Siden har hun deltaget ved en lang række internationale stævner. I 2018 vandt hun NM-guld for hold samt individuelt, og i 2020 fik hun sølv til DM. I 2021 blev hun udtaget til OL i Tokyo.

Carina Cassøe Krüth er udtaget til det danske dressurlandshold sammen med hoppen Heiline’s Danciera, også kaldet Danse, og dressurekvipagen deltager i disse dage ved ECCO FEI World Championships, der afholdes i Herning. Carina Cassøe Krüth og Danse har længe været et fast makkerpar, og det er ifølge Tine Stabell et godt eksempel på hendes passion og arbejde for holdbare heste.

I 2011 blev Carina Cassøe Krüth uddannet berider hos Per Skjærbæk, og efter sin uddannelse etablerede hun med sin mand Casper Cassøe CK Dressage, som ligger på Djursland, og som parret sammen driver i dag. Tine Stabell ser frem til samarbejdet og siger afslutningsvis:

”Carina har indblik i konkurrencesporten, men står også i trænerrollen til dagligt. Så med inspiration og vidensdeling får hesteejere, ryttere og trænere nu god støtte fra en toprytter, der brænder for sunde heste. Vi håber, at vi sammen med Carina kan bidrage positivt til hestevelfærden i dansk dressursport.”

Foto: Carina Cassøe Krüth (TV) sammen med Angelique Kaaterud (TH), salgsleder, Agria Dyreforsikring. Fotograf: Lotte Evers.

Kontakt
Lotte Evers, presseansvarlig hos Agria Dyreforsikring
 
Tlf.: 2878 3270
Mail: lotte.evers@agria.dk

eller

Emil Ulrichsen, senior kommunikationsrådgiver, Grønbech PR & Kommunikation
Tlf.: 2213 0555
Mail: emu@groenbech.com

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Abonner

Multimedia

Multimedia