Danske hesteelskere tager ansvar for hestevelfærd

Report this content

1.138 danske hesteelskere tog i weekenden ansvar for den danske hestevelfærd og samlede 11.380 kroner ind til dyrevelfærdsorganisationen Hestens Værns arbejde med at redde og rehabilitere nødstedte heste og ponyer i hele landet.

​​​

Hesteelskere og deres firbenede venner i hele Danmark gik, red og kørte i weekenden igennem skov og mark ved Agria Naturridt. Det digitale velgørenhedsarrangement indsamlede 11.380 kr. som doneres til dyrevelfærdsorganisationen Hestens Værn.

- Tak til alle deltagere for den fantastiske opbakning til Agria Naturridt 2024. Vi er helt overvældede af den kærlighed og dedikation, som danske hesteelskere har vist. Sammen har vi ikke blot samlet midler ind, men også skabt en betydningsfuld platform for at støtte sunde og glade heste, udtaler Tine Stabell, direktør hos Agria Dyreforsikring.

Arrangementet, som blev afholdt som et digitalt event, tiltrak et rekordstort antal ekvipager, der ikke blot nød turen ud i naturen, men også bidrog til en værdifuld sag. De indsamlede midler går ubeskåret til Hestens Værns arbejde med at redde og rehabilitere nødstedte heste og ponyer over hele landet.

- Vi er i Hestens Værn meget taknemmelige for, at så mange ekvipager red for den gode sag i Agria Naturridt 2024. Sikke mange skønne fotos af glade stunder i samvær med heste og ponyer i alle størrelser! Den store deltagelse og den store donation fra Agria har betydet, at vi nu kan hjælpe endnu flere heste til et bedre liv, fortæller Julie Fjeldborg, formand for Hestens Værn.

Støtter nødstedte heste

- Hestens Værn vil bruge pengene til dyrlægetilsyn af syge heste og ponyer – dyr, som ellers ikke ville få hjælp, da deres ejere ikke har midlerne til at hjælpe dem. Så en stor tak til Agria for at gøre dette muligt.

Donationen fra sidste års Agria Naturridt bidrog til Hestens Værns arbejde med at redde, rehabilitere og sikre en lysere fremtid for nødstedte heste, bl.a. ved at tilse udsatte hestehold, til dyrlægebehandling af alvorligt syge heste, f.eks. forfangne heste, heste med ubehandlede sår og skader, som kræver hjælp, før hestene kan komme sig. 

(Fakta)

Agria Naturridt 2024 i tal:

- 1.138 heste deltog i årets arrangement, hvilket viser en stærk opbakning fra hesteelskere landet over.

11.380 kroner blev samlet ind. Beløbet går ubeskåret til Hestens Værn.

Kontakt
Lotte Evers, marketingchef, Agria Dyreforsikring
 
Tlf.: 28 78 32 70
Email: lotte.evers@agria.dk

eller

Anne Orholt, kommunikationsrådgiver, Orholt Media
Tlf.: 28 97 19 07
Email: orholt@icloud.com

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. Vores formål er, med specialistkundskab og engagement, at udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England. Find mere information på agria.dk

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Hurtige fakta

1.138 heste deltog i årets arrangement, hvilket viser en stærk opbakning fra hesteelskere landet over.
Tweet dette
10.000 kroner blev samlet ind, og beløbet går ubeskåret til Hestens Værn.
Tweet dette

Citater

Tak til alle deltagere for den fantastiske opbakning til Agria Naturridt 2024. Vi er helt overvældede af den kærlighed og dedikation, som danske hesteelskere har vist. Sammen har vi ikke blot samlet midler ind, men også skabt en betydningsfuld platform for at støtte sunde og glade heste.
Tine Stabell, direktør hos Agria Dyreforsikring.
Vi er i Hestens Værn meget taknemmelige for, at så mange ekvipager red for den gode sag i Agria Naturridt 2024. Sikke mange skønne fotos af glade stunder i samvær med heste og ponyer i alle størrelser! Den store deltagelse og den store donation fra Agria har betydet, at vi nu kan hjælpe endnu flere heste til et bedre liv.
Julie Fjeldborg, formand for Hestens Værn.