Det første resultat af SLU’s og Agrias barfodsundersøgelse: Skoning med en traditionel jernsko påvirker hovens funktion

I næsten et år har professor Lars Roepstorff og hans team arbejdet på en barfodsundersøgelse, som omfatter empiriske ridetests, dybdeinterviews og en første analysefase af indsamlet materiale. Det første foreløbige resultat viser blandt andet, at jernsko kan ændre, hvordan hoven kan udvide sig og trække sig sammen over dragterne og flytte dragterne op og ned i forhold til hinanden. Barfodsundersøgelsen er et samarbejde mellem Sveriges Landbrugsuniversitet og Agria Dyreforsikring.

Den svenske springrytter Peder Fredricson har i et år trænet og konkurreret på højeste niveau uden sko på sine heste. På den baggrund indledte Agria Dyreforsikrings Forskningsfond sidste år et samarbejde med ham, professor Lars Roepstorff fra Sveriges Landbrugsuniversitet og dyrlæge Staffan Lidbeck om at studere forskelle i hestens styrke og bevægelser, når den rides med eller uden sko.

”Et af formålene med undersøgelsen er at udbrede resultaterne og dermed øge kendskabet blandt dyrlæger, beslagsmede og hesteejere. På sigt kan det betyde, at forskere kommer med nye anbefalinger for behandlingsmetoder til dyrlæger og beslagsmede,” siger Agnes Fabricius, adm. direktør i Agria Dyreforsikring, Sverige.

Professor Lars Roepstorff udfører rideprøverne sammen med forskerholdet og ryttere.

Et af de første resultater fra undersøgelsen viser, at barfodshoven tillader mere indre bevægelse i hoven sammenlignet med den traditionelt skoede hov, men også at det at gå uden sko, ikke er den bedste løsning for alle heste i alle situationer.

Testene viser, at jernskoen, som vi kender den i dag, låser den såkaldte hovmekanisme, hvilket bliver særlig tydeligt i forbindelse med landingen efter forhindringer – den kan hverken udvide sig eller trække sig sammen, fordi skoen hæmmer hovens sidebevægelse. Det kan betyde, at blodgennemstrømningen i hovene hæmmes af skoen og dermed forringer den blodgennemstrømning, der er vigtig for, at hovene holdes sunde og skadesfri. Forringet blodgennemstrømning kan også hænge sammen med forskellige typer af halthed. Det er omvendt for den uskoede hov, men den konkrete årsagssammenhæng kræver imidlertid yderligere undersøgelse.

”Vi ser tydeligt en hæmmende effekt af en skoet hovs evne til at bevæge sig i forhold til den uskoede. En hov skal kunne udvide sig under belastning og så trække sig sammen igen,” siger Lars Roepstorff.

Det er dog mest sandsynligt, at det ikke er skoen i sig selv, der er den reelle synder og hæmmer bevægelsen, men derimod måden sømmene sidder fast i hoven på sammen med den stive sko. Sømmene sammen med skoen påvirker hovens evne til at bevæge sig. Det åbner op for interessante muligheder for at udvikle og teste nye metoder til, hvordan man i fremtiden kan konstruere og fastgøre beslag på hestens hove.

”Man vil gerne finde alternativer til jernsko, der kan varetage skoens vigtigste funktioner, slidbeskyttelse, skridsikring og beskyttelse mod punktbelastning, men samtidig tillade en normal funktion af hoven. Dét tror jeg er fremtiden,” siger Lars Roepstorff.

En interessant detalje er, at der er stor forskel på, hvordan hovudvidelsen ser ud, alt efter om det er det forreste eller bagerste ben, man kigger på, når hesten lander efter et spring. Den logiske forklaring på dette er, at vinklen i hovleddet er meget forskellig alt efter, hvilken knogle man kigger på. Dette er en interessant observation, som kan bruges i forbindelse med halthedsundersøgelser.

Langsom tilpasning til at gå uden sko

Det tager tid at vænne hesten til at gå uden sko, hvis hesteejeren vælger at gå den vej. Ikke alle heste har forudsætninger for at gå uden sko. Hvor lang tid det tager at vænne en skoet hest til at gå uden sko afhænger af hovens form og kvalitet, men afhænger også af væksten i hornlaget, årstiden, slid og belastning. Alt dette - og mere - spiller ind.

Øget viden kan hjælpe fagfolk

Resultaterne fra de omfattende interviews viser, at der mangler videnskabelig dokumenteret viden blandt fagfolk i branchen vedrørende detaljer om selve hovfunktionen, og hvordan skoning / barfodethed påvirker belastningsforholdene i den nederste del af hestens ben.

”Der er stor erfaring med, hvordan man skal sko, og hvordan man arbejder med forskellige problemstillinger, men selve årsagssammenhængen omkring selve skoningen, og hvordan forskellige anatomiske strukturer belastes, er der meget lidt viden om,” siger Lars Roepstorff.

Men han er håbefuld om fremtiden, og hvad undersøgelsen kan resultere i:

”Jeg håber, at vi kan øge viden, åbne øjne og øge bevidstheden om hovens funktion og på sigt finde nye veje frem for i første omgang at forebygge halthed, men også behandlingsmetoder, der kan gøre en forskel og mindske halthed.”

Der er stadig meget analytisk arbejde at gøre inden for rammerne af undersøgelsen, og forskerne håber at kunne præsentere flere interessante erfaringer. Den endelige videnskabelige rapport forventes at være færdig omkring årsskiftet 2022/2023.

Læs mere om, hvordan undersøgelsen er gennemført på agria.dk eller se videoer på Youtube. Søg efter Agria Dyreforsikring.

Foto: Agria Dyreforsikring

Kontakt
Lotte Evers, presseansvarlig hos Agria Dyreforsikring 
Tlf.: 2878 3270
Mail: lotte.evers@agria.dk

eller

Emil Ulrichsen, senior kommunikationsrådgiver, Grønbech PR & Kommunikation
Tlf.: 2213 0555
Mail: emu@groenbech.com

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.